Foscam netværkskamera til overvågning af hjemmet.

Foscam R4

Overvåg hjemmet med netværkskameraet Foscam R4, som du kan fjernstyre direkte fra din telefon, tablet eller computer.

af Mathias Alsted Lund Flinck #Overvågningskamera #Foscam
8.7

På papiret bør det kun tage få minutter at komme igang med overvågningskameraet Foscam R4: Scan en QR-kode med telefonen og bliv ført igennem en enkel opsætning.

Desværre er realiteten en noget anden. Gentagne gange kiksede den trådløse opsætning til routeren, og for mig var der ingen anden udvej end at finde et netværkskabel frem fra skuffen og smide i kameraet.

Den metode var til gengæld særdeles effektiv, for kameraet etablerede lynhurtigt forbindelse til netværket, og med få tryk på telefonen var min konto klar. Derefter kunne jeg nemt etablere trådløs forbindelse til kameraet, og jeg kunne se alt, hvad mit Foscam R4 pegede mod direkte på min telefon, tablet eller pc.

Skarpt kamera med enkel betjening
Efter de første frustrationer over opsætningen lægger sig, er det svært ikke at blive begejstret for Foscam R4. Det leverer en opløsning på 2560 x 1440 pixels, hvilket giver et skarpt billede med masser detaljer – også i svag belysning, hvor nattesynet automatisk slår til.

Det er intet problem at tyde genstande og ansigter over flere meter, og med den medfølgende app kan du nemt udforske mistænksomme elementer. Fjernstyringen er utroligt intuitiv, og gør det muligt at pege kameraet i stort set alle retninger. Det er desuden nemt at vælge fra en række automatiske bevægelsesmønstre, hvor kameraet eksempelvis dækker en bred indkørsel ved at panorere mellem højre og venstre.

Du kan fx købe det her

+ Enkel app
+ God billedkvalitet

– Dårlig trådløs opsætning

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Et brugervenligt overvågningskamera med fin billedkvalitet, men opsætningen er en kende besværlig.

Specifikationer

Mærke
Foscam
Opløsning
2560 x 1440
Tilslutning
Ethernet, Wi-Fi (2,4 GHz)
Andet
Samtaleanlæg, Plads til microSD-kort, nattesyn