En knap på toppen bruges til at forbinde kameraet med basestationen.

Arlo Pro 2

Med Arlo kan du opsætte en omfattende overvågning af dit hjem, men du er nødt til at købe en basestation.

af Morten Skeldal Østergaard #Overvågningskamera #Arlo
8.4

Arlo har efterhånden udviklet et bredt udvalg af produkter til overvågning. Du kan købe alt lige fra babykameraer og automatisk sikkerhedsbelysning til halvprofessionelle trådløse overvågningskameraer. Arlo Pro 2 hører til i sidste kategori.

Det er et lille trådløst kamera, som er nemt at placere både inde og ude. Det har en flad bund, så det står fint på en hylde, men du kan også bruge det medfølgende ophæng, som består af nogle små halvkugler i metal. De skrues op på væggen, og så kan du sætte kameraet fast ved hjælp af en magnet på bagsiden. Jeg satte Arlo Pro 2 direkte op på et nedløbsrør, og magneten holdt det godt på plads. Kameraet er desuden vandtæt, så du behøver ikke bekymre dig om, at der skal trænge regnvand ind i det. For at få kameraet til at virke er du nødt til først at slutte en såkaldt basestation til din router med et kabel. Det er lidt besværligt at skulle rode med ekstra udstyr for at få kameraet til at virke, men i det mindste har basestationen indbygget en sirene, som du kan starte med telefonen, så man får da lidt ekstra funktionalitet ud af indsatsen.

Dine optagelser bliver gemt på Arlos servere via din internetforbindse, og dine optagelser bliver liggende i op til syv dage. Du kan koble op til fem kameraer gratis på din konto hos Arlo, så samlet set kan du stykke en ret avanceret overvågningsløsning sammen uden at skulle betale et månedligt abonnement.

Kameraet kan indstilles til kun at holde øje med bevægelser på bestemte tidspunkter af døgnet. Hvis du kun vil have kameraet til at holde øje med huset, når det er tomt, kan du indstille Arlo til at tænde, når bestemte mobiltelefoner er udenfor rækkevidde af det trådløse netværk. Så slipper du for at bekymre dig om at skulle slå et alarmsystem til og fra, hver gang du forlader huset. Arlo Pro 2 opfanger effektivt bevægelser og gemmer optagelserne. Kameraet optager i op til Full HD (1920 x 1080 pixels). I praksis ser optagelserne dog ikke helt så skarpe ud, som man kunne forvente. Videobillederne er nemlig kraftigt komprimerede, og det går ud over kvaliteten.

App’en er meget overskuelig, og det er nemt at få vist de seneste optagelser på telefonen. Arlo taler også sammen med digitale assistenter, så det er nemt at få fx Google Assistent til at vise live-billeder fra kameraet på dit tv via en Chromecast.


+ Overskuelig app

+ Godt magnetophæng

– Kræver en basestation

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Med Arlo kan du opsætte en omfattende overvågning af dit hjem, men du er nødt til at købe en basestation.

Specifikationer

Mærke
Arlo