Arlo Ultra har en miniprojektør lige over linsen, så du kan optage i farver om natten.

Arlo Ultra

Arlo Ultra er det hidtil bedste kamera i Arlos sortiment af overvågningskameraer, men det er også ret dyrt.

af #Overvågningskamera #Arlo
9.2

Arlos serie af små kameraer til overvågning af hjemmet fås efterhånden i mange varianter. Arlo Ultra er en videreudvikling af firmaets tidligere overvågningskameraer, og det betyder blandt andet, at kameraet benytter den samme brugervenlige app og får strøm fra et indbygget batteri.

Arlo Ultra gemmer sine optagelser på din gratis konto hos firmaet. Derfor kan du overvåge dit hus, uanset hvor du befinder dig. Du trykker bare på et af de gemte klip i app’ens oversigt, og så afspilles det på telefonens skærm. Optagelserne står meget skarpere end i tidligere modeller. Arlo Ultra optager i Ultra HD-opløsning. Det vil sige, at billedet består af hele 3840 x 2160 pixels, og resultatet er, at du fx kan tyde en nummerplade på en bil  i din indkørsel på lang afstand.

Desværre kræver Arlo ekstra betaling for at gemme videoer i Ultra HD-opløsning. Den gratis løsning virker kun i Full HD-opløsning. Den høje opløsning betyder selvfølgelig også, at der kræves en del flere data for at sende videobillederne. Jeg måtte tit vente adskillige sekunder, før afspilningen gik i gang, når jeg havde trykket på et klip. Det kan godt blive et irritationsmoment.

Du kan tale gennem din mobil med folk foran kameraet ved hjælp af dets indbyggede mikrofon og højtaler.

Tidligere Arlo-kamera har brugt infrarødt lys til at lave sort-hvide natoptagelser, men Ultra har indygget to kraftige spotlights, der bader området foran kameraet i lys, så du kan optage om natten i farver. Det er dog også muligt at slå lyset fra, hvis du hellere vil holde kameraets placering lidt hemmelig.

Der følger en magnetisk holder med kameraet, og det er nemt at placere det på både vandrette og lodrette overflader.

Opladningen af det interne batteri sker med et kabel med en lile magnetisk anordning i enden. Det er smart, fordi kameraet så ikke er nødt til at have et stik, hvor der kan trænge vand ind i, hvis du hænger det op udendørs.

Du skal være opmærksom på, at Arlo Ultra kræver en særlig hub, som er koblet til din router. Et sæt med kamera og hub koster cirka 4.000 kroner.

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Arlo Ultra er det hidtil bedste kamera i Arlos sortiment af overvågningskameraer, men det er også ret dyrt.

Specifikationer

Mærke
Arlo