Der medfølger en arm til at hænge Arlo Go op med.

Arlo Go

Arlo Go er en god løsning, hvis du har brug for et overvågningskamera udenfor rækkevidde af dit trådløse netværk.

af Morten Skeldal Østergaard #Overvågningskamera #Arlo
8.8

Ordet trådløs bliver ofte brugt lidt lemfældigt af producenter om ting, der  faktisk har brug for et strømkabel. I tilfældet med overvågningskameraet Arlo Go er der altså slet ingen kabler – hverken til signal eller strøm.

Strømmen leveres af et batteri, og optagelser sendes via mobilnettet takket være et simkort, som du skal indsætte i kameraet.

Kameraet styres med den tilhørende app til telefonen. Den gør det nemt at slå kameraovervågningen til og fra og at se dine optagelser. Kameraet aktiveres af bevægelser, og så sendes optagelsen til Arlos servere, så du stadig har overvågningsfilmen, selv om nogen skulle være så frække at stikke af med kameraet. Det er gratis at gemme optagelser hos Arlo, men da du er nødt til at betale for et mobilabonnement til kameraet, må du regne med en løbende udgift.

Bunden af kameraet er flad, så det er nemt at placere det på et plant underlag. Arlo Go er bygget til udendørs brug, så det kan tåle vind og vejr med certificeringen IP65.

Der medfølger også en robust metalarm, som du kan montere Arlo Go på, hvis du fx vil skrue kameraet op på væggen eller i loftet.


+ Nemt at placere

+ Godt bygget

– Dyrt

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Arlo Go er en god løsning, hvis du har brug for et overvågningskamera udenfor rækkevidde af dit trådløse netværk.

Specifikationer

Mærke
Arlo
Opløsning
1280 x 720 pixels
Tilslutning
Mobildata
Motor
Nej