Kablet leverer bare strøm. Billedsignalet sendes via dit trådløse netværk.

Arlo Essential 2K Indoor Camera

Arlos indendørskamera har høj billedkvalitet, og dit privatliv kan beskyttes af en klap foran linsen.

af Morten Skeldal Østergaard #Overvågningskamera #Arlo
9.1

Du slipper for at skulle døje med opladning af batterier med Arlo Essential 2K Indoor Camera, for overvågningskameraet får strøm via et USB-kabel.

Som navnet afslører, er kameraet til indendørs brug, og det er monteret på en fod, så det fx kan stå på en hylde eller i en reol. Optagelserne kan ses i en browser på pc’en eller i Arlos app til telefonen. App’en er stadig den bedste af sin slags, og det er nemt at indstille overvågning i bestemte tidsrum eller fortælle kameraet, at der er områder i billedet, som det skal ignorere bevægelser i.

Billedkvaliteten er noget af det bedste, vi har set fra Arlo. Vi kunne genkende folk på 7-8 meters afstand fra linsen, og du skal zoome langt ind, før billedet bliver for pixeleret til at være brugbart. Du får også klassiske funktioner som muligheden for at føre en samtale med personen foran kameraet, og kameraet kan skræmme ubudne gæster væk med sin indbyggede sirene på 80 dB.

Essential Indoor Camera er koblet til dit trådløse netværk, så det kan sende sine optagelser til din telefon. For at få det fulde udbytte af alle kameraets funktioner er du nødt til at betale et abonnement for blandt at kunne gemme dine optagelser på Arlos servere på nettet. Uden abonnementet må du nøjes med at se kameraets optagelser af aktiviteter i hjemmet, mens de sker.

Når nu kameraet er beregnet til at stå inde i hjemmet, så er det betryggende, at du kan lukke fysisk for kameralinsen med Arlos automatiske privatlivsfunktion. Lukkemekanismen er synlig på lang afstand som en hvid cirkel på kameraets sorte front, så du kan altid se, om kameraet er aktiveret.

Pakken med kameraet indeholder alt, hvad der skal bruges for at komme i gang. Udover foden til kameraet, får du også rawlplugs og skruer med, så du kan hænge kameraet op på væggen.


+ Høj billedkvalitet

+ God app

– Avancerede funktioner kræver abonnement

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Arlos indendørskamera har høj billedkvalitet, og dit privatliv kan beskyttes af en klap foran linsen.

Specifikationer

Mærke
Arlo
Opløsning
2560 x 1440 pixels
Tilslutning
Wi-Fi
Andet
Synsvinkel: 130°