Det futuristiske design er mere markant end kønt.

TP-Link RE505X

WiFi 6 netværksudvider med dual band og netværksport.

af Henrik Ræder Clausen #Netværksudstyr #TP-Link
7.4

Denne dual-band netværksudvider gør det nemt at udvide rækkevidden af dit trådløse netværk. Vi fik uden videre god ekstra rækkevidde, men tophastigheden skuffede. Til gengæld kan enheden klare flere samtidige forbindelser uden problemer.

TP-Link RE505X er en Wi-Fi-6-enhed, der praler med hastigheder helt op til 1200 megabits i sekundet. Det viste sig hurtigt at være et temmelig teoretisk tal. Uanset hvordan vi satte forbindelsen op, nåede vi kun kortvarigt over 100 Mbit/sekund. Til gengæld var forbindelsen fint stabil, med en ekstra rækkevidde på linje med andre routere i mellemklassen.

Der er to måder at tilslutte enheden: Kablet og trådløst. Hvis det er praktisk muligt, er det bedst at bruge en kablet forbindelse. På den måde fik vi etableret en stabil netværksforbindelse rigtig langt fra huset centrale router. Hastigheden holdt sig dog stadig på de beskedne 100 Mbit/sekund.

Netværksudvideren skal sættes op med en tilhørende app kaldet ’Tether’. Der er en del trin i opsætningen, men de er logiske og fører opsætningen i mål uden problemer. Det vil sige opsætning som egentlig Wi-Fi udvider. Den helt simple opsætning som kablet adgangspunkt er ikke beskrevet, her må man selv prøve sig frem. Det fungerer, men kun efter førnævnte opsætning til trådløs forbindelse.

Det er også muligt at bruge denne enhed som en del af et mesh-netværk, sammen med bestemte TP-Link routere. Med tiden vil TP-Link opdatere flere routere til at være kompatible med mesh-muligheden, men indtil videre er det vigtigt at undersøge kompatibiliteten, hvis man vil bruge denne moderne netværkstype sammen med RE505X.

Med et hvidt, kantet design er enheden forholdsvis diskret. De fire statuslamper fortæller kort, om der er forbindelse på de to WiFi-bånd. Lysstyrken er beskeden, så de ikke trækker unødvendig opmærksomhed.


+ God rækkevidde
+ Klarer mange forbindelser
+ Kan bruges med kabel
– Beskeden tophastighed

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

TP-Link RE505X giver en udmærket stabil udvidelse af trådløse net. Men det er skuffende, at hastigheden ikke er højere.

Specifikationer

Mærke
TP-Link
Netværksstandarder
WiFi 6, Gigabit Eithernet
Tilslutninger
1 Eithernet port
Hastighed (angivet)
1200 mbit/s
Mål
7,4 × 4,6 × 12,5 cm
Elforbrug
10 ewatt
Vægt
265 gram
Skrivehastighed (målt)
97,2 mbit/s
Læsehastighed (målt)
97,0 mbit/s