TP-Link AC1750 Wireless Auranet EAP245

Access Point fra TP-Link, der skal tilsluttes din router med kabel.

af Henning Dadkhah Rasmussen #Netværksudstyr #TP-Link
7.3

Trådløst netværk er en genial opfindelse, når det virker, men frustrerende i en vanvittig grad, når det driller. Og desværre oplever mange, at netværket kun virker optimalt i dele af hjemmet, mens andre henligger i internet-mørke. I grelle tilfælde kan du opleve, at produkter til privat brug ikke helt kan løse problemet, og så må du ty til mere professionelle løsninger.

TP-Links Auranet EAP245 er et såkaldt access point. Et access point er egentlig blot et trådløst punkt, som man tilslutter sin pc eller telefon for at få forbindelse, mens internet og lokalnetværk stadig skal leveres af dit eksisterende udstyr – det vil som regel sige din almindelig trådløse router. EAP245 kobles med et netværkskabel til routeren, og så skal du fremover koble din telefon og pc til TP-Links netværk i stedet for routerens.

Opsætningen er yderst simpel. Jeg koblede blot et netværkskabel (som desværre ikke følger med) til EAP245 og satte den anden ende i routeren. Tændte TP-Links produkt og koblede min pc til. Herefter havde jeg adgang til enhederne på mit lokale netværk – NAS, overvågningskameraer og andre pc’er – og naturligvis fuld adgang til internettet via min router. Men som standard er TP-Links netværk uden kryptering, så alle og enhver kan koble på. For at sætte kode på det nye netværk måtte jeg ind i min router og finde frem til hvilken IP-adresse TP-Links access point var tildelt. Med adressen i hovedet kunne jeg logge ind på TP-Links styresider og sætte kode på netværket.

Det er alt for besværligt – og da produktet er halvprofessionelt, finder du heller ikke megen brugbar viden i den medfølgende manual. En anden ting, der får smilet til at falme er, at man skal koble EAP245 sammen med routeren via kabel. Det begrænser mulighederne for at placere enheden overalt – men giver omvendt mulighed for at selv ældre routere kan levere bredbånd nok til access pointets ac1750-netværk, da kablet kan levere op til 1.000 Mbit.

Men hvis du har mod på udfordringen, og i forvejen ved en ting eller to om netværk, får du en optimal dækning, ydeevne og båndbredde med TP-Link EAP245.

 

Find laveste pris:
www.pricerunner.dk

+ Udvider netværket
+ Hurtig forbindelse

– Besværlig opsætning

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Hvis du virkelig er træt af elendig dækning på det trådløse netværk i hjemmet, kan du udvide dit eksisterende netværk med dette access point. Desværre kræver det en kabelforbindelse til det eksisterende udstyr.

Specifikationer

Mærke
TP-Link
Netværksstandarder
802.11ac/n/g/b/a - 2,4 og 5 GHz
Hastighed (angivet)
5GHz: Op til 1300Mbps, 2.4GHz: Op til 450Mbps
Mål
18 x 18 x 4,8 cm
Elforbrug
12,7 watt