Alle lamper og tilslutninger er samlet på switchens forside.

QNAP QSW-2104-2T

Du er sikret fuld fart på dit kabelnetværk flere år ud i fremtiden med denne switch.

af Morten Skeldal Østergaard #Netværksudstyr #QNAP
9.4

Switchen QSW-2104-2T fra QNAP sikrer, at dit kabelnetværk har fuld fart på – langt ud i fremtiden.

Trådløst netværk bliver hele tiden hurtigere, så man skulle tro, at kablerne snart var overflødige. Det er nu langt fra tilfældet, for kabelnetværk udvikler sig også, og det giver en både hurtig og stabil forbindelse.

QSW-2104-2T er konstrueret i en bundsolid metalkasse, som er med til at fordele den overskydende varme, der måtte opstå under belastning. Switchen virker grundlæggende som en fordelerstikdåse til strøm: Du skal blotte koble QSW-2104-2T til din router og så fordeler switchen selv netværkstrafikken via de kabler, du sætter i de resterende porte.

De fleste routere og switche i dag er udstyret med porte, der kan overføre op til 1 gigabit i sekundet, men i QSW-2104-2T finder du fire porte med 2,5 gigabit i sekundet og to porte, der byder på hele 10 gigabit i sekundet.

Vi testede 2,5 gigabit-portene og målte en hastighed, der i gennemsnit lå cirka 20 procent under den teoretiske tophastighed. Det er stadig langt hurtigere end de fleste internetforbindelser, og du vil især kunne bruge den høje hastighed, hvis du ofte overfører store filer på dit hjemmenetværk. Det kan fx være, hvis du har tilkoblet en NAS, der også har en 2,5 gigabit-port – for dit udstyr skal selvfølgelig bruge samme standard for at kunne udnytte den høje hastighed. Du kan købe en USB-netværksadapter for at få hurtigere kabelnetværk på din pc.

Vi er simpelthen nødt til at tage QNAP’s ord for, at 10-gigabit-portene også leverer den lovede hastighed, for vi har endnu ikke udstyr, der er i stand til at måle den.

Prisen for switchen er meget høj. Du kan få en switch med 1 gigabit-porte for en femtedel af prisen for QNAP QSW-2104-2T.


+ Fremtidssikkert kabelnetværk

+ Seks porte

+ Solid metalboks

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Du er sikret fuld fart på dit kabelnetværk flere år ud i fremtiden med denne switch.

Specifikationer

Mærke
QNAP
Tilslutninger
2 x 10 Gbit, 4 x 2,5 Gbit
Hastighed (angivet)
10 gigabit/sekund
Mål
18 x 14,5 x 3,4 cm
Vægt
700 gram