AVM FRITZ!Repeater 1200

Udvidelsesenhed til trådløse netværk, kablet og trådløst.

af Henrik Ræder Clausen #Netværksudstyr #AVM
9.3

Fritz!Repeater 1200 lukker effektivt svage hjørner i din trådløse netværksdækning, og gør det til en meget rimelig pris.

Repeateren er en kompakt enhed på blot 8 x 8 centimeter, der går direkte i en stikkontakt. Når den er sat op, udvider den det trådløse netværk til både kablede og trådløse enheder. Og det gør den effektivt: På det udvidede netværk målte vi hastigheder over 500 Mbit/s.

Den lille netværksenhed skal monteres et sted med god trådløs dækning, eller med mulighed for at trække et netværkskabel fra routeren. Derfra giver den et udvidet trådløst net, der følger WiFi 5 standarden, på 2,4 GHz og 5 GHz båndet.

Vi målte routeren fra flere steder, hvor vi plejer at have problemer med forbindelsen. Hvor vi normalt har svært ved at nå 20 Mbit/s, gav repeateren 68 Mbit/s. Og længere ude, hvor forbindelsen plejer at svigte, fik vi rimeligt stabile hastigheder på 20-35 Mbit/s. Det er enkelt, og det virker.

Umiddelbart er det ganske enkelt at sætte Fritz!Repeater op. Der er en WPS-knap til at skabe forbindelse til routeren, og en statuslampe, der viser om forbindelsen er i orden. For at komme helt i mål skal man dog åbne dens administrationsside i en internetbrowser, vælge sprog, og få den seneste opdatering på plads. Indstillingssiderne er pænt opbygget og informative uden at virke overvældende.

Den enlige port til kablet netværk giver mulighed for rigtig høje hastigheder. Vi målte 571 Mbit/s, når Fritz!Repeater stod for den trådløse forbindelse til routeren. Hvis der er brug for at tilslutte flere enheder med kabel, kan der tilføjes en switch med ekstra porte.

Repeateren kan sidde indendørs eller udendørs under tag. Det gør den også egnet til at udvide netværket til haven.


+ Høj hastighed
+ God brugerflade
+ Nem at bruge
+ Billig

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Fritz!Repeater 1200 er en enkel og effektiv måde at udvide det trådløse netværk.

Specifikationer

Mærke
AVM
Netværksstandarder
WiFi 5
Tilslutninger
WiFi, Ethernet
Hastighed (angivet)
866 mbit/s
Mål
8,0 x 8,0 x 3,7 cm
Elforbrug
3 watt
Vægt
160 gram
Skrivehastighed (målt)
571 mbit/s
Læsehastighed (målt)
68 mbit/s