Venstre side af Kusan Pro har to knapper i god kvalitet.

Trust GXT 180 Kusan Pro

Optisk mus med høj præcision, seks knapper og lyseffekter.

af Henrik Ræder Clausen #Mus #Trust
9.4

Enkel, præcis, god. Så enkelt kan det gøres, når man skal fremstille en god computermus.

Umiddelbart set er Kusan Pro en ganske enkel mus: To hovedknapper, et rullehjul, to frem/tilbage-knapper på siden, og en hastighedsomskifter.

Logoet og de to sideknapper har lys­effekter, der gør det nemt at finde musen i mørke, men for det meste skjules de af din hånd. Musen tilsluttes en USB-port via et kabel af god længde, og så er den køreklar.

Ved almindelig brug er Kusan Pro diskret og behagelig. Knapperne er lette at aktivere og har en stille lyd, der bare lige bekræfter klikket. Rullehjulet fungerer også fint – stille og effektivt, med en passende modstand. Kun én knap (hastighedsomskifteren) giver mere modstand og støj end strengt nødvendigt.

I mere udfordrende situationer klarer musen sig også glimrende. At den uden videre kan skifte hastighed er et stort plus, både ved præcist grafisk arbejde og i spil, der kræver hurtige reaktioner. Det tilhørende program kan også tilføje en acceleration, der giver mere variabel hastighed.

Der findes også et program til at styre Kusan Pro – og lad det være sagt med det samme: Det glæder os, at musen fungerer fint uden. Det ekstra program gør det muligt at ændre knappernes funktioner og at skifte mellem fem forskellige profiler.

Der kan være en indstilling til dagligt arbejde, til grafisk præcisionsarbejde, medieafspilning eller forskellige spil. Programmeringen sker ved at trække de forskellige funktioner hen over et billede af musen, og man kan sætte en af knapperne til at vælge mellem de forskellige indstillinger.


+ Høj præcision
+ Gode knapper
+ Kan programmeres

+ Fornuftig pris

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Denne enkle mus er præcis, behagelig at bruge, og endda programmerbar, til en meget rimelig pris.

Specifikationer

Mærke
Trust
Kabel/trådløs
Kabel
Tilslutning
USB
Antal taster/knapper
6
Kabellængde
1,8 m
Mål
6,6 x 12,5 x 4,0 cm
Vægt
107 g
Sensor
Optisk
Andet
Programmerbare knapper