Den lille knap på toppen regulerer musens præcision.

Targus Blue Trace Wireless Mouse AMW50EU

Denne lille mus fra Targus er et praktisk og billigt alternativ til den bærbares museplade.

af Morten Skeldal Østergaard #Mus #Targus
7.8

Targus Blue Trace er en lille, symmetrisk mus, der ikke har det helt store udvalg af funktioner, men som til gengæld lokker med en særdeles indbydende pris. Den trådløse mus er rettet mod alle os, der ikke gider fedte rundt med den berøringsfølsomme museplade i bærbare computere.

Du kobler nemt musen sammen med pc’en ved hjælp af en USB-adapter, der er så lille, at du trygt kan lade den sidde i pc’ens USB-porte under transport. Hvis du har brug for at tage musen med dig uden pc’en, kan adapteren gemmes af vejen i maven på musen ved siden af det enlige AA-batteri, der driver den.

Musen har kun de mest basale funktioner: Højre og venstre knap, et rullehjul og en lille knap til ændre musens præcision. Den er dog til hver en tid mere effektiv til at styre musemarkøren i Windows, end en museplade er.

Blue Trace er for lille til, at du kan lade hele hånden hvile på den, men den ligger fint i både højre og venstre hånd. Vi blev lidt trætte hånden i hånden efter nogle timers arbejde med musen. Det er ikke et arbejdsredskab, vi ville vælge at bruge til dagligt kontorarbejde. Den fungerer bedst som en erstatning af musepladen, mens du er på farten.


+ Tillokkende pris

+ Fiks USB-adapter

– For lille til længere tids brug

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Denne lille mus fra Targus er et praktisk og billigt alternativ til den bærbares museplade.

Specifikationer

Mærke
Targus
Kabel/trådløs
Trådløs
Tilslutning
USB-adapter
Antal taster/knapper
4
Mål
10,8 x 5,7 x 3,8 cm
Sensor
800/1200/1600 DPI
Andet
10 meters rækkevidde