SteelSeries Rival 710

Mus med indbygget lysshow

af Morten Skeldal Østergaard #Mus #SteelSeries
7.6

SteelSeries Rival 710 er musen for dig, der gerne godt vil kunne gøre dit computerudstyr lidt personligt.

Du kan blandt andet ændre farverne i musens logo og rullehjulet uafhængigt af hinanden, og som noget ret specielt kan du få vist dit eget navn eller logo på en lille sort/hvid skærm på siden af musen. Du skal blot tegne det du vil have vist i SteelSeries udmærkede program til musen.

I musens indstillingsprogram, kan du også nemt ændre følsomhed, og du kan få musen til at vibrere, når du trykker på bestemte knapper eller efter et vist tidsrum. Det er især en fordel i visse computerspil, hvor der går noget tid, før bestemte våben er klar til brug igen.

Rival 710 er en mus til enorme hænder, eller i det mindste meget lange fingre. Min tommelfinger kunne kun med lidt besvær nå den midterste knap på siden af musen. Den yderste kunne jeg kun nå ved at slippe mit greb på musen. Rival 710 ligger heller ikke så godt i en gennemsnitlig hånd, for bagenden har en kant, der ender brat og stikker ind i håndfladen, når du bruger musen.

Du kan udskifte musens kabel, så du fx kan bruge det lange stofkabel, når du sidder ved en stationær computer og det kortere gummibelagte kabel med din bærbare pc. Kablet klikkes nemt på i bunden af musen.


+ Nem at gøre personlig

+ Kablet kan udskiftes

– Passer kun til meget store hænder


Find laveste pris:

www.pricerunner.dk

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En fin mus, hvis du har store hænder. Du kan indstille lyset i musen lige som du vil have det.

Specifikationer

Mærke
SteelSeries