Sandberg Destroyer Flexweight Mouse

Destroyer Flexweight er en udmærket mus til prisen, men det tager lidt tid at finde ud af, hvad alle knapperne gør.

af Morten Skeldal Østergaard #Mus #Sandberg
7.5

Sandbergs Destroyer Flexweight ligner ved første øjekast en meget dyrere mus, men efter vi har brugt den i nogle dage, synes vi alligevel, at der er en tæt sammenhæng mellem den forholdsvis lave pris og musens kvalitet.

Sandberg-musen har ni knapper, hvis vi tæller musehjulet med – det kan du nemlig også trykke ned på som en knap. Musen er formet efter hånden, og der er en behagelig lille gesims til at hvile tommelfingeren på. Med en enkelt undtagelse sidder alle knapperne, så de nemt kan nås med fingrene.

Der følger ingen manual med musen, så du må prøve dig lidt frem for at finde ud af hvilke funktioner, der gemmer sig i knapperne.

Vi kunne ikke umiddelbart finde en måde at ændre musens farvede lys på. I stedet følger lyset blot indstillingerne for musens følsomhed, så den skifter gradvist farve fra lilla til rød for hvert trin, du ændrer musemarkørens hastighed på skærmen.

I bunden af musen sidder en lille luge, der kan vippes ud. Her gemmer sig fem små lodder, som du med en del besvær kan pille ud af musen, så den får en vægt, der passer dig.

Destroyer Flexweight er ikke nogen dårlig mus, og du får et udmærket produkt for pengene her. Men mus med ni knapper og mulighed for at ændre vægt bør simpelt hen have en eller anden form for anvisninger til den forudsætningsløse musekøber.


+ God udformning

+ Ni knapper

– Manglende brugervejledning

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Destroyer Flexweight er en udmærket mus til prisen, men det tager lidt tid at finde ud af, hvad alle knapperne gør.

Specifikationer

Mærke
Sandberg
Kabel/trådløs
Kabel
Tilslutning
USB
Antal taster/knapper
9
Kabellængde
1,5 meter
Mål
21,5 x 16 x 6 cm
Vægt
250 gram
Sensor
4200 DPI