Roccat Leadr

Roccat Leadr ligner på overfladen en absolut luksusmus med et kækt design, god ergonomi og en smart opladningsstation, men musen fejler helt og aldeles med de mest basale funktioner.

af Mathias Alsted Lund Flinck #Mus #Roccat
4.0

Sjældent har jeg været så frustreret over et produkt, som det er tilfældet med Roccats mus Leadr. På overfladen ligner den en mus, der kan sætte samtlige konkurrenter eftertrykkeligt på plads, men den udgave af Roccat Leadr, jeg har haft i hånden, fejler med netop dét, som en mus skal kunne. Den venstre musetast har nemlig en irriterende fejl, hvor et klik på venstre musetast alt for ofte blive registeret som et tast på højre musetast.

Det sker især, hvis jeg trykker for langt mod højre på venstre musetast – også selvom min pegefinger ikke er i nærheden af den højre musetast. Problemet opstår ikke ved hvert eneste tryk, men det sker tilstrækkeligt mange gange til, at man hurtigt får lyst til at pensionere musen.

Man kan selvfølgelig træne sig selv til at klikke langt mod venstre på tasten eller bruge det medfølgende program til at kode knapperne på musen, så man undgår problemet, men det bør ikke være nødvendigt med en mus til godt 1.200 kroner!

En så graverende fejl overskygger helt, at Leadr ligger godt i hånden, er glimrende til at registrere bevægelse og har en smart opladningsstation. Her kan du hænge musen, når computeren er slukket, og den kan sagtens trække en smule strøm fra en stationær computer, så længe du ikke har slukket på selve stikkontakten. På opladningsstationen kan du ved hjælp af fire farvede pærer få en ide om, hvornår det er på tide at hænge muse til opladning.

 

 

Find nærmeste forhandler:

www.roccat.org

 

+ God ergonomi
+ Opladerstation
– Venstre musetast giver problemer
– Prisen er høj

 

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Ualmindelig dyr mus med smart opladerstation og en elendig venstre musetast.

Specifikationer

Mærke
Roccat
Kabel/trådløs
Trådløs
Tilslutning
USB 2.0
Antal taster/knapper
11
Kabellængde
1,8 meter
Mål
8 x 4,5 x 12,6 cm
Vægt
0,134
Sensor
Optisk Owl-Eye (12000 dpi)
Andet
1000mAh indbygget genopladeligt batteri (lithium-ion)