PC-tidningens testar Roccat Kone Pure Ultra

Roccat Kone Pure Ultra

Ekstrem let mus

af Markus Dahlberg #Mus #Roccat
8.8

Med en vægt på kun 66 gram er Roccat Kone Pure Ultra en af de allerletteste mus, vi har haft på musemåtten.

Ikke at den rent faktisk behøver en musemåtte. Den optiske sensor på 16.000 dpi er nemlig hyperfølsom og fanger selv de mindste bevægelser  på de fleste underlag med stor præcision. Det mærkes virkelig, når man forsøger at nørkle med musemarkøren på skærmen. Hvor enklere og billigere mus får markøren til at hoppe og ryste lidt, får Pure Ultra den til at flyde sikkert hen over skærmen.

På undersiden af Roccat-musen sidder to robuste glideplader, der giver god støtte og sikrer, at musen kan bevæges med mindst mulig modstand.

En anden interessant detalje er grebet. Musen har en form, der får den til at sidde som støbt i hånden. Sammen med et godt musehjul og perfekt afbalancerede knapper løfter det Kone Pure Ultra op blandt de bedste mus.

Roccat Kone Pure Ultra styres af indstillingsprogrammet Swarm til Windows. Du kan blandt andet indstille farven på det alt for lyse logo, der heldigvis dækkes af din hånd, når du bruger musen. Du kan også programmere knapper og indstille følsomheden, hvor højt musen kan løftes, før sensoren bliver slukket, og meget mere. Samlet set er Pure Ultra en fantastisk mus i høj kvalitet og et godt redskab til såvel kontor-pc’en som spillecomputeren.


+ Superlet
+ Fantastisk præcision
Dyr


Se den bedste pris lige nu

Konklusion

En let og lækker mus med høj præcision. God byggekvalitet og mange funktioner.

Specifikationer

Mærke
Roccat
Kabel/trådløs
Kabel
Tilslutning
USB 2.0
Antal taster/knapper
7
Kabellængde
1,8 m
Mål
115 x 70 x 39 mm
Vægt
66 g
Sensor
Roccat Owl-Eye 16000 dpi