Der sidder en ekstra knap lige under udhænget til tommelfingeren.

Roccat Kone AIMO

Musen er bygget som en kampvogn

af #Mus #Roccat
9.3

Roccat Kone AIMO ligner en kampvogn, som er fusioneret med en computermus. Den føles solid og ser også sådan ud, for den ydre skal er fremstillet i våbengrå, kraftig plastik. På trods af det kantede look føles musen behagelig i hånden. Det er en fin detalje, at der er en lille rampe, du kan hvile tommelfingeren på, når du bruger musen. Ved at vippe tommelfingeren lidt til siden kan du endda aktivere en knap, som du selv kan tildele funktioner. Der er 10 knapper inklusive tommelknappen, og de sidder næsten alle placeret, så de er nemme at nå, uden at du behøver at slippe dit greb om musen.

Der er lys i begge sider og i rullehjulet, og du kan selv indstille farver og mønstre med programmet Roccat Swarm, hvor du også kan regulere musens præcision og knappernes funktioner. Alt er præsenteret på en overskuelig måde, og programmet er ovenikøbet på dansk.

Roccat Kone AIMO er et godt bygget værktøj, som gør det nemmere at holde ud at arbejde ved pc’en i længere tid ad gangen. Prisen ligger i mellemlaget for computermus, men du får faktisk en mus i topklasse her.

 


+ Meget solid

+ 10 knapper

+ Program på dansk

 


Find laveste pris:

www.pricerunner.dk

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Roccat Kone AIMO er bygget som kampvogn, men ligger alligevel godt i hånden.

Specifikationer

Mærke
Roccat
Kabel/trådløs
Kabel
Tilslutning
USB-kabel
Antal taster/knapper
12
Kabellængde
1,8 meter
Mål
130 x 74 x 40 mm
Vægt
130 gram
Sensor
12000 cpi