Redragon Cobra er meget smal, så den passer bedst til små hænder.

Redragon Cobra

Redragon er en discountmus, men du får meget for pengene her.

af #Mus #Redragon
7.8

En sjælden gang imellem får man mere, end man betaler for. Det er tilfældet med Redragon Cobra, som er en mus med et prisskilt på et par hundrede kroner.

På trods af den lave pris, så har Cobra funktioner, som man ellers mest finder i dyrere mus. Du kan fx indstille musens præcision med et hurtigt tryk på knapper lige ved rullehjulet. Det er praktisk, hvis du har brug for at markøren bevæger sig langsommere i fx et tegneprogram eller et spil.

Musen er ret smal og passer nok bedst til hænder, der er lidt mindre end gennemsnittet. Den er ellers godt tilpasset håndfladen, og den eneste ergonomiske forbedring, vi kunne savne, er, at det ribbede bånd i begge sider godt måtte være i gummi i stedet for glat plastik, så man fik et bedre greb om musen.

Hvis du er til kulørt lys i dit computerudstyr, så kan du få din lyst styret her. Der er LED-lys i 16 millioner farver, og musens lys er inddelt i flere zoner, så du kan indstille lyset, som du vil.

Det er dog nemmest at bruge de forindstillede mønstre, for den tilhørende software er ikke så vellykket.


+ Fin pris

+ Avancerede funktioner

– Glat at holde om

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Redragon er en discountmus, men du får meget for pengene her.

Specifikationer

Mærke
Redragon
Kabel/trådløs
Kabel
Tilslutning
USB
Antal taster/knapper
8
Kabellængde
1,8 meter
Sensor
10.000 DPI