I venstre side sidder en bred hylde til at hvile tommelfingeren på.

Mad Catz R.A.T. 8+ ADV

Dette er musen for dig, der selv vil bestemme over musens udformning og størrelse.

af Morten Skeldal Østergaard #Mus #Mad Catz
8.8

Du bestemmer, hvordan din mus skal se ud med R.A.T. 8+, der kan indstilles med skruer og reservedele, så den bliver, som du vil have den.

Musen er færdigsamlet, når du tager den ud af pakken, men du kan selv skifte enkeltedele på den, så den fx bliver blødere og knapt så glat.

Som udgangspunkt minder musen om en prototypebil fra Ferrari med sin røde højglanslak og de sorte detaljer.

Du kan nemt styre musens længde med en fingerskrue i enden, men hvis du vil udskifte musens sider med reservedelene i æsken, må du bruge en miniskruetrækker, som desværre ikke følger med.

Selv om musen kan indstilles på mange måder, kommer den aldrig til at ligge helt perfekt i håndfladen. Det er ikke en ergonomisk mus til mange times arbejde ved pc’en, men snarere et avanceret præcisionsværktøj, som gør det sjovere at spille på pc’en. Vi lærte også at sætte pris på, at musen har to hjul – et til lodret og et til vandret rulning. Det gjorde det markant nemmere at manøvrere rundt i et stort regneark.

Vi var ikke klar over, at et museklik kunne være så tilfredsstillende, men de to primære knapper på R.A.T. 8+ er slet og ret en fornøjelse at klikke løs på. Der skal lige netop det rette tryk til, og knappen bevæger sig en smule længere op og ned end i andre mus, så du får en god fornemmelse af, hvornår knappen er trykket ned. De fleste af de mange øvrige knapper er nemme at nå, og fungerer også, som de helt skal.


+ Kan indstilles på mange måder

+ Fantastiske knapper

– Ikke så god til længere tids brug

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Dette er musen for dig, der selv vil bestemme over musens udformning og størrelse.

Specifikationer

Mærke
Mad Catz
Kabel/trådløs
Kabel
Tilslutning
USB
Antal taster/knapper
9
Kabellængde
1,8 meter
Mål
11,9 x 8,8 x 3,9 cm
Vægt
157 gram
Sensor
20.000 DPI