Logitech MX Master 3

Trådløs mus med en helt ny type hurtigrullende musehjul.

af Markus Dahlberg #Mus #Logitech
8.9

Den perfekte computermus findes ikke, men med MX Master 3 er Logitech kommet tæt på. Det er selvfølgelig umuligt at tale om en perfekt mus til alle, men når følelsen af at holde om en mus forsvinder, så musen nærmest bliver ét med hånden, så er der i hvert fald et eller andet, der er lykkedes.

Musen er temmelig stor, men tommelfingeren får perfekt støtte af den lille “hylde”, der stikker ud, og alle knapper sidder præcis, hvor de skal.

Musehjulet er en historie for sig. Det er lavet i metal og specialfremstillet i Schweiz. Det er tungt og bruger elektromagneter til at styre rulningen. Idéen er, at man skal kunne sætte hjulet i spin for at rulle hurtigt ned gennem tusindvis af rækker i Excel. Det virker! Hvis man sætter hjulet i spin, kan det rulle i op til 10 sekunder.

Musen har faktisk endnu et hjul ved tommelfingeren. Det bruges til at rulle sidelæns. Det er også lavet af metal, men fungerer mere på samme måde som et almindeligt musehjul. Den slags specialfunktioner kan godt være lidt trættende, men her virker det mageløst godt. Det sidder helt rigtigt placeret, og når man har vænnet til funktionen, er den svær at undvære.

MX Master 3 kan være sluttet til tre enheder på samme tid. På undersiden sidder en knap til at skifte mellem enhederne. Sammenkoblingen til computeren eller andre enheder kan enten ske med adapteren, der følger med musen eller via Bluetooth.

Musen oplades via USB med det medfølgende kabel. Batteriet holder i cirka tre måneder.


+ Behagelig at holde om

+ Tre enheder på samme tid

– Dyr

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En stor og tung mus med perfekt greb. Fantastisk musehjul og smarte funktioner.

Specifikationer

Mærke
Logitech
Kabel/trådløs
Trådløs
Tilslutning
USB, Bluetooth
Antal taster/knapper
7
Mål
51 x 84,3 x 124,9 mm
Vægt
141 gram
Sensor
1000 DPI
Andet
Genopladelig