Knappen på toppen skifter hastighed på musemarkøren, når du skal lave præcisionsarbejde.

Logitech G203 Lightsync

En god og billig mus, der hæver sig over de fleste andre mus fra discounthylden i supermarkedet.

af Morten Skeldal Østergaard #Mus #Logitech
7.9

Logitech G203 Lightsync er en mærkevaremus til discountpris. Det er tydeligt, at Logitech ikke har lagt alle kræfterne i G203, men i forhold til prisen får du en glimrende, lille mus her.

G203 Lightsync fungerer med det samme, når du har sat USB-stikket i computeren. Musens sensor virker på selv ret blanke overflader, og du kan indstille hastigheden med en lille knap øverst på musen.

Vi havde lidt problemer med, at musens to primære knapper klikkede, når vi blot hvilede fingrene på musen, men efter et par timers brug havde vi vænnet os til det. Omvendt er musens rullehjul en smule trægt, så det kræver lidt ekstra arbejde at rulle ned gennem et langt dokument.

Formen på G203 er symmetrisk, så den kan også bruges med venstre hånd, hvis du vil finde dig i, at de to ekstra knapper på venstre side sidder gemt bag din lillefinger.

Musen oplyses af flere lysdioder, og hvis man går op i den slags, så er lyset faktisk ret flot. Det skifter farve i regnbuefarvede mønstre frem for blot at ændre farve på hele musen på én gang.

Vi har set G203 Lightsync på udsalg til 199 kroner, og når du kan få mærkevaremus til den pris, kan det efter vores mening slet ikke betale sig at købe en eller anden tilfældig kopivare fra nederste hylde i supermarkedets elektronikafdeling.


+ God sensor

+ Glimrende pris

– Trægt rullehjul

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

En god og billig mus, der hæver sig over de fleste andre mus fra discounthylden i supermarkedet.

Specifikationer

Mærke
Logitech
Kabel/trådløs
Kabel
Tilslutning
USB
Antal taster/knapper
6
Kabellængde
2,1 meter
Mål
11,7 x 6,2 x 3,8 cm
Vægt
85 gram
Sensor
8.000 DPI