HyperX Pulsefire Surge

HyperX Pulsefire Surge er en gedigen mus uden det store ståhej - du får ikke de samme muligheder for eksempelvis at tilpasse vægten og et virvar af knapper, men kan du leve uden, er musen et kig værd.

af Niklas Ernst #Mus #HyperX
7.8

HyperX Pulsefire Surge er en klassisk og gedigen mus til computerspillerne – og dem, der bare gerne vil have en præcis og pålidelig mus til deres arbejde på computeren.

Designet er uden de store overraskelser: en sort mus med en kampvægt på 100 gram. På venstre side sidder frem og tilbage-knapper, mens der er en ekstra knap bagved hjulet. Skal der mere gang i den, kan man via software tænde for lyset for i musen.

Knapperne på siden er fint placeret og har en god størrelse. Dog kunne knapperne have haft en mindre glat overflade for at give en bedre kontakt til fingerspidserne.

Ét stort problem

Der er dog ét problem med musen: Mellemrummet mellem højre og venstre tast er så snævert, at man kan komme til at klikke på begge knapper samtidig. Det er ikke sket i testperioden,
men hvis man prøver, kan man sagtens genskabe fejlen.

Det er et problem, HyperX er opmærksom på, og de sender derfor en ny version på gaden – efter planen til juli i Danmark. Har man allerede fået fingre i musen, er der mulighed for at bytte til den nye version på producentens hjemmeside.

Man kan her se musen før og efter, HyperX har justeret i mellemrummet mellem tasterne.

Med hardware-rettelsen in mente får man i Pulsefire Surge en præcis og pålidelig mus, der i testperioden klarede både spil, grafiske opgaver og normalt computerbrug uden problemer.

Har du meget store hænder, er det en god idé at prøve musen før du eventuelt køber, da det ikke er den største mus på markedet.

 

 

+ Gedigen mus uden dikkedarer
+ Præcis
– Problemer med tasterne

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Pulsefire Surge er en mus, der klarer det meste og leverer god præcision og ergonomi. Men vent til den opdaterede version er tilgængelig.

Specifikationer

Mærke
HyperX
Kabel/trådløs
Kabel
Tilslutning
USB
Antal taster/knapper
6
Kabellængde
1,8 m
Mål
120 x 40 x 62 mm
Vægt
100
Sensor
Optisk, 16000 DPI