Du styrer musemarkørens bevægelser ved hjælp af rullen øverst på RollerMouse Pro.

RollerMouse Pro Wireless

RollerMouse Pro kan erstatte din traditionelle mus og blive dit håndleds bedste ven.

af Morten Skeldal Østergaard #Mus #Contour
9.0

På trods af navnet så er RollerMouse Pro ikke en mus i traditionel forstand. I stedet for at skubbe en plastikklods henover bordet, så skal du med RollerMouse styre markøren på skærmen ved hjælp af en rulle monteret på en plastikpind.

Der er alle de knapper, som du kender fra din almindelige mus. Under den store rulle sidder fx en lidt mindre rulle, som fungerer på samme måde som det lille hjul på din mus. Det kræver lidt tilvænning at få helt styr på RollerMouse Pro, men når først du har lært at betjene den, så har den flere fordele. 

Dit håndled sidder i en mere afslappet stilling takket være den bløde, indbyggede håndledshviler, og du skal heller ikke bevæge fingrene helt så krampagtigt for at trykke på knapperne.

Efter et par uger med otte timers dagligt arbejde med RollerMouse Pro kunne vi mærke, at håndleddet på vores sædvanlige musehånd var knapt så belastet, men vi greb dog stadig ud efter den gode, gamle mus, når der skulle udføres præcisionsarbejde på computeren i fx billedbehandlingsprogrammer.

RollerMouse Pro fås i både en trådløs udgave og i en kablet version. Vi testede den trådløse, som fik forbindelse til pc’en ved blot at sætte en lille modtager i computerens USB-port.


+ Aflaster håndleddet

+ Nem tilkobling

– Ikke så god til præcisionsarbejde

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

RollerMouse Pro kan erstatte din traditionelle mus og blive dit håndleds bedste ven.

Specifikationer

Mærke
Contour