Det lille joystick sidder langt fremme på siden af musen og kan være lidt svært at nå.

ASUS ROG Chakram

Du får en alsidig mus i ROG Chakram, som kan sluttes til pc'en på tre forskellige måder.

af Morten Skeldal Østergaard #Mus #Asus
9.1

ASUS ROG Chakram er en af de mest alsidige mus, vi har testet. Du bestemmer selv, om du vil bruge musen trådløst via Bluetooth eller sammen med den medfølgende USB-adapter – og hvis du foretrækker en kabelforbindelse, forbinder du da bare USB-kablet med USB-C-porten i “snuden” af  musen.

For det ikke skal være løgn, kan du også selv vælge, om du vil lade musen op via kablet eller ved hjælp af trådløs opladning som i en mobiltelefon. Du skal dog selv fremskaffe en trådløs oplader.

Udover de gode tilslutningsmuligheder, byder musen også på et særligt lille joystik i siden. Det kan bruges som en slags gamepad i spil, men du også bruge det til at flytte rundt på markøren i et tekstdokument i stedet for at bruge piletasterne.

Musen ligger utroligt godt i hånden. Det er kun joysticket, som sidder lidt akavet placeret, så vi måtte flytte hånden lidt om på siden af musen for at kunne nå det med tommelfingeren. Ved almindelig brug er musen fremragende. Der er en lille hylde på siden, som du kan hvile tommelfingeren på, og det er faktisk noget mere behageligt end at lade den glide henover musemåtten i fri dressur som med andre mus. Det er en designdetalje, som vi gerne vil se noget mere til. Musen er forholdsvis lang, og den passer bedst til lidt større hænder.

ASUS ROG Chakram lyses op indefra i tre forskellige zoner af kulørt LED-lys, der kan styres uafhængigt af hinanden med det udmærkede, tilhørende indstillingsprogram til Windows.

 


+ Frit valg af tilslutning

+ Behagelig tommelfingerhylde

– Svært at nå joysticket

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Du får en alsidig mus i ROG Chakram, som kan sluttes til pc'en på tre forskellige måder.

Specifikationer

Mærke
Asus
Kabel/trådløs
Kabel, trådløs, Bluetooth
Tilslutning
Kabel, trådløs, Bluetooth
Antal taster/knapper
6
Kabellængde
1,8 meter
Mål
13,3 x 7,7 x 4,3 cm
Vægt
121,6 gram (uden kabel)
Sensor
16.000 DPI