Netflix har sin egen knap på fjernbetjeningen, så dens app kan åbnes med et enkelt tryk.

Xiaomi Mi Box S

Mi Box S afspiller video i høj opløsning og flot kvalitet, men styresystemet afvikles ikke helt gnidningsfrit.

af Morten Skeldal Østergaard #Medieafspiller #Xiaomi
7.9

Mi Box S fra kinesiske Xiaomi gør det nemt at se film i Ultra HD-opløsning på dit fjernsyn.

Den lille sorte kasse skal bare kobles til dit tv med et HDMI-kabel for at forvandle selv en halvgammel fladskærm til et moderne Smart TV. Styresystemet på Mi Box S er Android TV, og det betyder, at du får nogle gode funktioner fra Googles produktudvalg som fx muligheden for at Chromecaste til boksen. Du åbner bare en af de mange apps på din telefon, der understøtter Chromecast. Så trykker du på Chromecast-ikonet og vælger at streame videoen til Mi Box S.

Du kan også starte en film direkte fra boksen ved hjælp af fjernbetjeningen. Android TV har nogle gode, overskuelige menuer og du kan selv vælge, hvilke tjenester du vil have vist genveje fra. Du kan fx få vist anbefalinger til det nyeste indhold på Netflix eller YouTube.

Den lille fjernbetjening har ikke så mange funktioner, men der er, hvad man har brug for, og det er nemt at hoppe rundt i boksens menuer. Det sker ind i mellem, at menuen lige tøver et øjeblik, før den gør, hvad du beder om, så det havde nok gjort underværker med en lidt hurtigere processor i boksen.

Heldigvis er der ikke den samme tøven, når du ser film eller tv via Mi Box S. Alt, vi afprøvede, blev vist flydende og flot, uanset om det var Full HD eller Ultra HD.

Google Assistent har fået sin egen knap. Ved et tryk på den kan du indtale kommandoer og fx bede dine smarte pærer i hjemmet om at dæmpe lyset, så du er klar til at se en film på Mi Box S.


+ Indbygget Chromecast

+ Godt styresystem

– Lidt tøven i menuer

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Mi Box S afspiller video i høj opløsning og flot kvalitet, men styresystemet afvikles ikke helt gnidningsfrit.

Specifikationer

Mærke
Xiaomi
Type
Medieafspiller
Tilslutninger
HDMI, USB
Formater
RM,MOV,VOB,AVI,MKV,TS,Mp4,3D
Lagerplads
8 GB
Netværkstyper
Wi-Fi 5
Fjernbetjening
Ja
Vægt
148 gram
Mål
9,5 x 9,5 x 1,7 cm