Du kan styre Sonys Walkman med knapperne på siden, men du kan også trykke direkte på den 3,6 tommer store skærm.

Sony NW-A105 Walkman

Sonys musikafspiller er et lækkert stykke elektronik, men de fleste kan nok nøjes med at bruge telefonen til at afspille musik.

af Morten Skeldal Østergaard #Medieafspiller #Sony
8.7

En Walkman? I 2020? Det lyder måske lidt skørt, men musikafspilleren Sony NW-A105 har altså også kun navnet til fælles med den transportable kassettebåndoptager fra 1980’erne. Her er der i stedet for tale om en elektronisk musikafspiller drevet af styresystemet Android.

Sonys afspiller er først og fremmest beregnet til spille musik i meget høj kvalitet. Hvis du udelukkende vil spille almindelige MP3-filer eller streame musik fra Spotify, så kan du bare bruge din telefon.

Musik lyder aldeles fremragende på NW-A105. Vi afspillede musik i cd-kvalitet i filformatet FLAC, og ligegyldigt om det var klassisk, rock eller jazz stod lyden knivskarpt med fine detaljer.

Vi må tilstå, at vi havde lidt svært ved at høre forskel på musik i almindelig 16 bit cd-kvalitet og så den bedre 24 bit-lyd, som NW-A150 også kan afspille. Det kræver særdeles gode ører at få det fulde udbytte af denne musikafspiller.

Der er kun 16 gigabytes lagerplads i afspilleren, og Android har taget en bid af den plads, allerede inden du begynder at flytte musik over. Musik i cd-kvalitet fylder cirka 300 megabytes i filformatet FLAC og musik i høj opløsning fylder selvsagt endnu mere. Derfor må du nok beregne at skulle sætte et microSD-kort i afspilleren for at få yderligere plads.

Du kan hente apps lige som på en Android-telefon, så du kan bruge streaming-tjenester som Tidal og Spotify. Det fungerer uden problemer. Skærmen er ganske vist ikke så stor, men den er fin til at betjene musikafspilning og køre forskellige småapps.

Afspilleren betjenes med små knapper på siden. Knapperne er i høj kvalitet, og små symboler angiver knappernes funktion. Desværre er de mørke symbolerne næsten umulige at tyde på knappernes lige så mørke baggrund. Det hjælper lidt, at Sony har sæt en lille mærkbar knop på et par af knapperne, så du kan føle dig frem, men der går lige lidt tid, før man har helt styr på at betjene knapperne i blinde.

Hvis det udelukkende er en transportabel musikafspiller du er ude efter, så fås det ikke meget bedre end her. Men for langt de fleste vil telefonen være den bedste løsning.


+ Fremragende lyd

+ God byggekvalitet

– Meget dyr

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Sonys musikafspiller er et lækkert stykke elektronik, men de fleste kan nok nøjes med at bruge telefonen til at afspille musik.

Specifikationer

Mærke
Sony
Type
Musikafspiller
Tilslutninger
Hovedtelefon, USB-C
Formater
MP3 ( .MP3): 32 - 320kbps (Supports variable bitrate (VBR) ) / 32, 44.1, 48kHz,WMA ( .WMA): 32 - 192kbps (Supports variable bitrate (VBR) ) / 44.1kHz,FLAC ( .flac): 16, 24bit / 8-384kHz,WAV ( .WAV): 16, 24, 32bit (Float / Integer) / 8-384kHz,AAC ( .mp4, .m4a, .3gp): 16-320kbps / 8-48kHz,HE-AAC ( .mp4, .m4a, .3gp): 32-144kbps / 8-48kHz,Apple Lossless ( .mp4, .m4a): 16, 24bit / 8-384kHz,AIFF ( .aif, .aiff, .afc, .aifc): 16, 24, 32bit / 8-384kHz,DSD ( .dsf, .dff): 1bit / 2.8224, 5.6448, 11.2896 MHz *Audio that is converted to Linear PCM is output.,APE ( .ape): 8, 16, 24bit / 8-192kHz (Fast, Normal, High) ,MQA ( .mqa.flac)
Lagerplads
16 gigabytes
Vægt
103 gram
Mål
55,9 x 98,9 x 11,0 mm