Afbryderen kan lige anes på toppen af kameraet.

Sandberg USB Face Recognition Webcam 1080p HD

Sandberg-kameraet kombinerer god billedkvalitet med muligheden for at logge hurtigt på Windows.

af Morten Skeldal Østergaard #Kamera #Sandberg
9.1

Du kan sagtens finde billigere løsninger end Sandberg Face Recognition WebCam, hvis du bare skal have dig et webkamera til en videosamtale i ny og næ. Men det brede kamera har en funktion, som gør det alle pengene værd, for os, som gerne vil spare lidt tid, når vi logger på Windows 10.

Face Recognition Webcam kan nemlig bruges sammen med funktionen Windows Hello, og det betyder, at du kan bruge det til at logge på Windows 10 blot ved hjælp af dit ansigt. Du skal simpelt hen bare sørge for at sætte dig foran kameraet, når Windows starter op. Så tager det kun omkring et sekund, før du er genkendt og godkendt, og Windows-skrivebordet dukker op på skærmen.

Muligheden for at bruge Windows Hello har en stor del af skylden for den forholdsvis høje pris på kameraet, for der stilles særlige krav om blandt andet en infrarød sensor, for at et kamera kan bruges til ansigtsgenkendelse i Windows.

Opsætningen af kameraet kan ikke være meget nemmere. Det er monteret på en klemme, der passer på de fleste skærme. Klemmen kan også klappes sammen og bruges som en fod, så du kan stille kameraet på bordet. Endelig er der gevind i bunden, så du kan montere Face Recognition Webcam på et stativ. Du må dog selv anskaffe dig et stativ, hvis du vil bruge den løsning.

Forbindelsen klares med et USB-kabel, og det er rent plug-and-play, så der er forbindelse til kameraet, så snart stikket er sat i.

Vi brugte det mest til videosamtaler, og både billedkvalitet og lyd er fremragende. Billedet står ekstremt skarpt og flot, og kameraet fungerer også udmærket i lidt mørke omgivelser.

På toppen af kameraet sidder en lille skydeknap, som slukker for kameraet. Det er meget betryggende, at man på den måde kan være sikker på, at der ikke er nogen, der kigger med, når du ikke selv bruger kameraet. Knappen er fremstillet i noget billigt plastik, men den virker, som den skal.


+ Virker med Windows Hello

+ God billedkvalitet

– Spinkel afbryderknap

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Sandberg-kameraet kombinerer god billedkvalitet med muligheden for at logge hurtigt på Windows.

Specifikationer

Mærke
Sandberg
Type
Webcam
Opløsning
1920 x 1080 pixels
Tilslutning
USB