Foran linsen sidder et polariseringsfilter, der reducerer lysreflekteringer.

Nextbase 522Gw

Et godt kamera til forruden i bilen. Det optager gode og skarpe film af eventuelle ulykker.

af #Kamera #Nextbase
9.1

Et dashboard-kamera er et specielt videokamera, som du monterer i din bil, så det kan optage ud gennem forruden og fx dokumentere færdselsuheld eller andre hændelser i trafikken.

Den slags kamerer har hidtil ikke været så forfærdeligt udbredte i Danmark, men det håber firmaet Nextbase at lave om på med det lille dashboard-kamera, 522GW.

Nextbase 522GW er nemt at sætte fast i ruden med en sugekop. Det får strøm fra et USB-kabel, som kræver en del arbejde at få installeret i bilen, hvis det ikke skal hænge og slaske ned fra kameraet.

Når først kameraet er monteret og filmer ud gennem forruden, passer det sådan set sig selv. Sensorer i Nextbase 522GW opfatter selv, når bilen begynder at bevæge sig, og så optager kameraet. Kameraet optager, indtil det har fyldt det MicroSD-kort, du har sat i. Herefter sletter kameraet automatisk de ældste optagelser.

Hvis bilen er med i en ulykke, registrer kameraet rystelserne, og beskytter den aktuelle optagelse mod sletning. Som noget ganske smart begynder kameraet også at optage, hvis bilen påkøres, mens den holder parkeret. Du kan også selv beskytte en optagelse, hvis du ser noget, du vil gemme til senere. Du skal blot trykke på en knap på kameraet.

522GW har en 3 tommer stor skærm, hvor du kan se dine optagelser, men kameraet kan også kobles sammen med din telefon, så du let kan se optagelserne der.

Kameraet optager i flot kvalitet. Der er et polariseringsfilter foran linsen, som reducerer genskin fra forruden, og billedet er så skarpt, at du uden problemer kan læse nummerplader på de nærmeste biler.


+ Gode, skarpe optagelser

+ Fungerer med telefonen

– Svær at montere elegant

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Et godt kamera til forruden i bilen. Det optager gode og skarpe film af eventuelle ulykker.

Specifikationer

Mærke
Nextbase