Creative Live! Cam Sync 4K
Live! Cam Sync 4K er et godt, lille webkamera til prisen.
Live! Cam Sync 4K er en opdateret udgave af et Creative-kamera, vi testede for mindre end et år siden. Den største ændring er den forbedrede billedkvalitet, der især skyldes en højere opløsning i billedet.
I det nye kamera får du flot og skarp Ultra HD-opløsning. Billedet har også en fin farvegengivelse, som fik os til at se lidt mere interessante ud i videosamtaler end med det flade, pixelerede billede, som mange indbyggede webkameraer leverer.
Live Cam Sync 4K har et par gode mikrofoner, som virkede bedre end den indbyggede mikrofon i vores bærbare test-pc. Mikrofonerne i Live! Cam Sync 4K opfanger først og fremmest din stemme, mens lyde fra omgivelserne bliver dæmpet. Du kan slå mikrofonerne fra med en lille skydeknap på toppen af kameraet. Hvis du sætter pris på dit privatliv, kan du også lukke for kameralinsen med et lille gummidæksel, som sidder fastmonteret på kameraet.
Der medfølger en udmærket manual, som på pædagogiske tegninger viser de forskellige måder, du kan sætte kameraet op på: Det kan hvile på dets fod, foden kan skrues fast på et stativ, eller det kan klipses fast på skærmen ved at folde foden ud som et hængsel. Forbindelsen til pc’en klares ved blot at slutte kameraets USB-kabel til en ledig port. Resten af manualen er knapt så pædagogisk. Den er trykt på ét langt stykke papir, som er omkring en meter, når det foldes helt ud, og det kan godt være lidt uoverskueligt at finde frem til det, man leder efter.
+ God billedkvalitet
+ Dæksel lukker for linsen
– Lidt uoverskuelig manual
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Live! Cam Sync 4K er et godt, lille webkamera til prisen.
Specifikationer
- Mærke
- Creative
- Type
- Webcam
- Opløsning
- Ultra HD 3840 x 2160 pixels
- Tilslutning
- USB
- Blitztype
- Ingen
- Mål
- 10,6 x 5,7 x 5,3 cm