Der følger et fem meter langt kabel med til baghøjtalerne, så du behøver altså ikke at stille dem på bordet som her.

Trust Torro GXT 698

Hvis du vil have voldsom surround-lyd uden at bruge en formue, så leverer dette sæt varen.

af Morten Skeldal Østergaard #Højtalere #Trust
7.9

Et surround-anlæg til pc’en kan let blive en ret dyr affære – alene på grund af de mange forskellige enheder i sådan et sæt. Men hvis du er klar til at tage springet fra stereo til fuldfed surround-lyd, så er Trust Torro GXT 698 et godt bud på en budget-løsning.

Torro GXT 698 er et 5.1 surround-sæt. Det vil sige, at du får to højtalere foran, to højtalere bagved, en centerhøjtaler under skærmen, og en subwoofer til at tage sig af den tunge bas. Subwooferen kan uden problemer gemmes af vejen på gulvet under skrivebordet.

Opsætningen er hurtigt overstået. Kablerne er farvekodede, så det er nemt at se, hvor de hører hjemme i de forskellige enheder.

Det er ikke et højtalersæt, der udmærker sig ved afspilning af musik med mange fine detaljer, men den store, kulørt lysende ring i subwooferen antyder også, at GXT 698 måske ikke lige frem er noget for folk, der foretrækker Beethoven frem for Counterstrike.

Hvis er man er til sidstnævnte, så får man sin lyst til bastunge eksplosioner tilfredsstillet her. Subwooferen leverer en tilfredsstillende brummen, der nærmest mærkes mere, end den høres. Det er ikke en lydkvalitet, der ville kunne vippe de bedste højtalere fra vores seneste stortest af pinden, men til spil er det helt fint.

Der medfølger en lille fjernbetjening, som du kan bruge til at regulere lydstyrkeforholdet mellem de forskellige højtalere og subwooferen. Med fjernbetjeningen kan du også vælge hvilken kilde, der skal levere lyden til GXT 698. Udover surround-tilslutningen kan du nemlig også koble højtalersættet til fx din telefon ved hjælp af et minijackstik.

 


+ Udmærket surroundlyd til prisen

+ To kilder kan kobles til samtidigt

– Meget dominerende bas

 

 

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Hvis du vil have voldsom surround-lyd uden at bruge en formue, så leverer dette sæt varen.

Specifikationer

Mærke
Trust
Tilslutning
Minijack, optisk
Udgangseffekt
90 watt (RMS)
Andet
Fjernbetjening medfølger