Marshall Uxbridge
Lille netværkshøjtaler
Marshalls lille Bluetooth-højtaler viderefører arven fra firmaets klassiske forstærkere, og Marshall Uxbridge ser ud, præcis som den skal.
Uxbridge kan sluttes til et trådløst netværk. Den understøtter AirPlay 2 og Chromecast, og den har endda Google Assistent. I iOS fungerer den med det samme som en højtaler på netværket. I en Android-enhed skal du først installere app’en Google Home. I forhold til sin størrelse spiller Marshall Uxbridge rigtig godt. Vi har prøvet den udenfor på varme sommeraftener, og som leverandør af baggrundsmusik fungerer den perfekt.
Der kan skrues ret højt op, men lyden er bedst, hvis volumen holdes på et mere moderat niveau. Lydbilledet har en ret kraftfuld bas, men de finere aspekter i lyden forsvinder ikke. Man kan selvfølgelig høre, at højtaleren er lille, men lyden overrasker alligvel med sin tyngde.
På oversiden kan du regulere diskant, bas og volumen. Der er ingen lydindgang, så al lyd må sendes trådløst. På bagsiden stritter elkablet ud. Det betyder, at højtaleren ikke kan placeres helt op mod en væg, og der er desværre ikke noget batteri.
+ Lille
+ Enkel at bruge
– Ingen audioindgang
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
En behagelig og brugervenlig højtaler.
Specifikationer
- Mærke
- Marshall
- Tilslutning
- Wi-Fi 5, Chromecast, AirPlay 2 Bluetooth 4.2
- Vægt
- 1,39 kg
- Andet
- Stemmestyring med Google Assistent