Næsten alle tilslutningerne gemmer sig på bagsiden, så forfra ligner Logi Dock bare en stofbeklædt højtaler.

Logitech Logi Dock

Logi Dock er en god følgesvend til din computer. Du får bedre lyd i videosamtaler og et bredt udvalg af tilslutninger.

af Morten Skeldal Østergaard #Højtalere #Logitech
9.2

Logi Dock er en praktisk alt-i-én-kasse, der supplerer din pc fint. Det er svært svært at beskrive, hvad Logi Dock egentlig er med ét enkelt ord. Den har funktioner som en docking-station, hvor du kan slutte en masse ekstraudstyr til pc’en med et enkelt USB-kabel. Samtidig kan du også bruge Logi Dock som højtaler og mikrofon, når du har telefon- eller videosamtaler på din computer.

Som dockingstation fungerer Logi Dock som andre produkter af den type. Der er et stort udvalg af tilslutninger på bagsiden, hvor du blandt kan tilslutte din skærm og alt dit udstyr, der bruger USB. Vi fik samlet en mindre kabeljungle fra bordet og koblet det hele til Logi Dock, og det var en stor befrielse bare at kunne sætte USB-C-kablet fra Logi Dock i vores bærbare pc for at få adgang til en mus, et bedre tastatur, en større skærm, et bedre webkamera og en USB-kortlæser. Vi trak et sidste USB-kabel fra en enlig USB-port i siden af Logi Dock til en telefon, så den kunne få strøm, mens vi alligevel sad og arbejdede.

På toppen af boksen sidder en stribe knapper, hvor du blandt andet kan tænde og slukke for lyden eller hoppe direkte ind i en videosamtale. Det sidste kræver dog, at aftalen på forhånd er registreret i Windows-programmet Logitech Tune, som virker sammen med blandt andet Google Kalender. Der sidder LED-lys nederst på højtaleren, så du fx nemt kan afkode på det røde lys, at du har lukket for mikrofonen.

Lyden er klar og tydelig både i højtaleren og gennem mikrofonen. Mikrofonen opfanger dog en del rumklang, så du skal helst ikke sidde i et rum med alt for dårlig akustik. Du kan desuden forbinde din telefon til Logi Dock via en trådløs Bluetooth-forbindelse og på den måde afspille telefonens lyd gennem højtaleren.

Logi Dock kan også bruges som almindelig computerhøjtaler til musik og andre lyde fra Windows, og det klarer den fint. Du må får ingen stereolyd, men til lidt musik i ny og næ og lyd til YouTube-videoer vil de fleste være tilfredse med lydkvaliteten og måske især den fyldige bas.


+ Masser af funktioner i en enkelt boks

+ God lyd til videosamtaler

– Mikrofonen opfanger meget lyd omkring dig

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Logi Dock er en god følgesvend til din computer. Du får bedre lyd i videosamtaler og et bredt udvalg af tilslutninger.

Specifikationer

Mærke
Logitech
Tilslutning
USB-C
Vægt
942 g
Mål
16 x 13,2 x 8,5 cm
Andet
Frekvens: 60 Hz-20 KHz