Jabra Speak 750
Jabra Speak 750 løfter lyden i både video- og telefonsamtaler.
Hvad end du taler i telefon eller er med i en videosamtale på pc’en, sørger den velbyggede højtaler Jabra Speak 750 for, at alle i rummet omkring dig kan høre og bliver hørt.
Speak 750 er en cirkelformet højtaler med indbyggede mikrofoner, der opfanger lyden hele vejen rundt. Du kan koble den trådløst sammen med din telefon eller computer ved hjælp af Bluetooth.
Sammenkoblingen er overstået på få sekunder. På pc’en er det ekstra nemt, fordi du blot kan sætte Speak 750’s USB-adapter i en ledig port – så er der forbindelse med det samme. Adapteren gemmes væk i bunden af højtaleren, når den ikke er i brug.
Vi prøvede skiftevis at føre en samtale gennem telefonens indbyggede højtaler/mikrofon og Jabra Speak 750, og der var en verden til forskel på lydkvaliteten. Lyden fra telefonen lød fjern og hul, mens Speak 750 var meget klarere i lyden — både i vores ende og hos modtageren.
Forskellen mellem lyden i Speak 750 og en gennemsnitlig bærbar pc er endnu større. Problemet med den indbyggede mikrofon i computeren er, at den ofte kun opfanger lyden lige foran skærmen. Hvis du kommer til at dreje hovedet lidt væk, bliver det svært at høre, hvad du siger. Det problem får du ikke med Speak 750, hvor flere personer uden problemer kan være med på samme telefon- eller videosamtale.
Rundt langs kanten af den runde højtaler sidder knapper til fx at at styre lysstyrken og lukke for mikrofonen. Batteriet kan holde Speak 750 kørende i op til 10 timer, og det lades nemt op med det fastmonterede kabel, der er viklet rundt om højtaleren i en lille rille.
Når du skal have Jabra 750 med dig, kan du i øvrigt beskytte den i et sort hylster, der ikke fylder meget mere end højtaleren selv.
+ God lyd i samtaler
+ Kan bruges med både pc og telefon
+ Opfanger lyden hele vejen rundt
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Jabra Speak 750 løfter lyden i både video- og telefonsamtaler.
Specifikationer
- Mærke
- Jabra
- Tilslutning
- Bluetooth
- Vægt
- 301 gram
- Batteritid
- 10 timer