Armen med mikrofonen skubbes nemt op på siden af headsettet.

Turtle Beach Stealth 600 Gen 2

Turtle Beach Stealth 600P Gen 2 er et godt trådløst headset til samtaler på computeren, men det er lidt anstrengende at have på hovedet i længere tid ad gangen.

af Morten Skeldal Østergaard #Høretelefoner og headsets #Turtle Beach
6.9

Videosamtaler og spil på pc’en fungerer bedst med ordentlig lyd, og det leverer headsettet Stealth 600 Gen 2 fra firmaet Turtle Beach.

Headsettet er trådløst, så du behøver ikke at være nervøs for at komme til at rejse dig fra pc’en og komme til at ødelægge ledningen. Vi taler af dyrtkøbt erfaring med kabel-headsets her. Der medfølger lille USB-sender/modtager, som sørger for forbindelsen til headsettet.

Lyden er god i begge ender af samtalen. Det er et headset, der egner sig bedst til samtaler og ikke så meget til musik. Vi savnede i hvert fald lidt bas i lyden. Stemmer står til gengæld klart og tydeligt.

Hele headsettets ydre er udformet i kraftigt plastik, og mikrofonen sidder også på en stærk plastikarm. Det er nemt lige at slå armen op, når du ikke bruger den, så den ikke sidder i vejen. Når du klapper den op, så lukkes der også automatisk for lyden, så det er en nem måde at gøre dig selv tavs i en videosamtale, når du ikke har brug for at deltage i snakken.

Stealth 600 Gen 2 sidder umiddelbart fint på hovedet, men det er en smule stramt, og hvis du sidder med det i længere end en times tid, så kan det godt virke generende.

Batteritiden er ellers fin nok til længere tids brug. Vi brugte headsettet cirka 12 timer sammenlagt i løbet af en uge, før det løb tør for strøm.


+ God til videosamtaler

+ Mikrofonarmen kan slukke for mikrofonen

– Strammer lidt på hovedet

 

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Turtle Beach Stealth 600P Gen 2 er et godt trådløst headset til samtaler på computeren, men det er lidt anstrengende at have på hovedet i længere tid ad gangen.

Specifikationer

Mærke
Turtle Beach
Frekvensområde
20Hz – 20kHz
Batteritid
Cirka 12 timer
Tilslutning
Trådløst med dongle