Sony Inzone H9
Sony Inzone H9 er et stort headset, der egner sig bedst til brug ved computeren derhjemme.
Sonys Inzone H9 er et dyrt headset, der er særligt velegnet til brug ved computeren. Det skyldes størrelsen, der ikke inviterer til mobilt brug, samt den medfølgende USB-adapter, der giver nem forbindelse mellem computeren og pc’en.
Lyden er egentlig stor og flot: Der er fint definerede detaljer i klassisk musik, og i rockmusik hviler lydbilledet på et fundament af rund og dejlig baslyd. I spil er Inzone H9 fremragende til at give lyden et tredimensionelt præg, så du kan høre, hvor lydene kommer fra i det spil, du er i gang med. Der er bare et problem med den aktive støjreduktion, som giver en svag susen, der bliver tydeligere, desto lavere den afspillede lyd er. Støjreduktionen fjerner udefrakommende lyd effektivt, men den susende lyd kan godt være generende i stille passager i musik.
Heldigvis er de enorme ørebøffer passivt støjisolerende i sig selv, så der er sjældent er brug for den aktive, elektroniske støjreduktion. Headsettet har nogenlunde samme form som et industrielt høreværn, og det er næsten lige så lydisoleret.
Mikrofonen sidder på en arm, der kan trækkes op og ned. Når den passerer et punkt cirka halvvejs mellem de to yderpositioner, kan du høre et lille klik, der fortæller, at mikrofonen er blevet henholdsvis tændt eller slukket – alt efter om du klapper den ned eller op.
+ Stor og flot lyd
+ Nem forbindelse til pc’en
– Susende støjreduktion
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Sony Inzone H9 er et stort headset, der egner sig bedst til brug ved computeren derhjemme.
Specifikationer
- Mærke
- Sony
- Frekvensområde
- 5 Hz - 20,000 Hz
- Batteritid
- 32 timer uden aktiv støjreduktion
- Tilslutning
- USB-adapter, Bluetooth
- Vægt
- 330 g