JBL Quantum 360X
Quantum 360X giver dig nemt trådløs lyd fra pc'en, men headsettet kan ikke anbefales til musiklytning.
Quantum 360X er ikke et headset for feinschmeckere, der vil have sublim hi-fi-lyd. Men hvis du er på udkig efter et trådløst headset, der ikke vælter budgettet, er Quantum 360X ikke det værste valg.
Opsætningen med pc’en er utrolig nem: Du skal blot sætte den medfølgende adapter i en ledig USB-port, og så er der forbindelse med det samme. Hvis du skal koble headsettet sammen med din telefon eller tablet, kan du i stedet bruge Bluetooth.
Samtaler via pc’en fungerer glimrende. Stemmer går klart igennem i både de indbyggede højtalere og mikrofonen i Quantum 360X. Vi spillede et spil, og vi så også en stribe instruktionsvideoer på YouTube uden at tænke over, at vi havde skiftet vores mere end dobbelt så dyre sædvanlige headset ud med budgetmodellen fra JBL. Det var først, da vi udsatte Quantum 360X for musik, at kvalitetsforskellen blev tydelig. Lyden fra Quantum 360X manglede varme og detaljer. Nogle af de svageste instrumenter i lydbilledet kunne vi faktisk slet ikke høre.
Headsettet er komfortabelt med puder på både ørerne og oven på hovedet, og du kan tage mikrofonen af, når du ikke bruger den. Vi kunne uden problemer bruge Quantum 360X i flere timer ad gangen, uden at det føltes udbehageligt.
+ Behageligt på hovedet
+ Mikrofonen kan afmonteres
– Dårlig til musik
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Quantum 360X giver dig nemt trådløs lyd fra pc'en, men headsettet kan ikke anbefales til musiklytning.
Specifikationer
- Mærke
- JBL
- Frekvensområde
- 20 Hz – 40 kHz
- Batteritid
- Cirka 18 timer
- Tilslutning
- Trådløs USB-adapter eller Bluetooth
- Vægt
- 252 g