Den bløde bøjle generer ikke, når du har headsettet på hovedet.

Jabra Evolve2 75

Jabra Evolve2 75 er et fremragende headset til videosamtaler.

af Morten Skeldal Østergaard #Høretelefoner og headsets #Jabra
9.1

Jabra Evolve2 75 er et fremragende headset til samtaler på din pc eller telefon.

Hvis vi mestendels skulle bruge et headset til musik, ville vi nok ikke vælge Evolve2 75. Headsettet ligger uden på ørerne, og der slipper lyde ind fra dine omgivelser. Det kan være en fordel, hvis du har folk omkring dig, som skal kunne komme i kontakt med dig, men hvis du vil koncentrere dig 100 procent om musik fra headsettet, fungerer det ikke så godt.

Lydkvaliteten er i topklasse. Det gælder ikke bare for ørebøfferne, som du lytter gennem, men også for mikrofonen, der giver en klar gengivelse af din stemme. Mikrofonen er virkelig god til at holde uvedkommende lyde ude, så det kun er dig, der høres, når du taler.

Du kan lukke for mikrofonen ved at skubbe den op mod headsettet. Det er en praktisk funktion, hvis du ofte bruger headsettet til videosamtaler med flere deltagere.

Forbindelsen til telefon eller pc etableres via Bluetooth. Hvis du bruger den medfølgende adapter slipper du for at skulle ind og rode med Bluetooth-indstillingerne, for så er der bare lyd med det samme.

Opladningen af Evolve2 75 foregår trådløst, men det betyder ikke, at du kan oplade headsettet med andre trådløse opladere, for strømmen overføres gennem to små kontakter i opladeren, som lige netop passer sammen med et tilsvarende makkerpar på headsettet. Magneter sørger for, at holde Evolve2 75 på plads under opladningen.


+ Flot lyd

+ God mikrofon

– Kan kun bruges med sin egen oplader

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Jabra Evolve2 75 er et fremragende headset til videosamtaler.

Specifikationer

Mærke
Jabra
Frekvensområde
20-20.000 Hz
Batteritid
24 timer
Tilslutning
USB
Vægt
197 g