Små mikrofoner på ydersiden lytter til dine omgivelser, så headsettet kan dæmpe eventuel støj.

Jabra Elite 10

Jabras Elite 10 giver en flot lyd i musik og telefonsamtaler, men støjreduktionen i mikrofonen er ikke helt perfekt.

af Morten Skeldal Østergaard #Høretelefoner og headsets #Jabra
8.5

Det ser stilsikkert ud i sine afdæmpede farver, og headsettet Elite 10 fra danske Jabra holder på mange måder også det høje niveau, når du tager det i brug og sætter de små propper i ørerne.

Elite 10 lukker effektivt af for larm fra dine omgivelser ved hjælp af aktiv støjreduktion. På en togtur forsvandt lyden fra hjulenes skramlen mod skinnerne næsten fuldstændig. Lydkvaliteten i både samtaler og musik er fortrinlig. Du får en god rumlig fornemmelse af musikken, 0g du kan finindstille lyden med Jabras app til din telefon. Det er fx nødvendigt, når du slår støjreduktionen til, for den har en tendens til at skrue en tand op for bassen.

Mikrofonen har også støjreduktion, som skal sørge for at fjerne baggrundsstøj, så din stemme går klarere igennem, når du taler i telefon via headsettet. Det fungerer ikke helt efter hensigten, for både trafikstøj og vindens susen kunne tydeligt høres i den anden af samtalen. Headsettet fremhæver dog din stemme fint, og vores samtalepartner havde for det meste ingen problemer med at høre, hvad der blev sagt.

Selv om ørepropperne næsten er små, at de forsvinder i øret, er der blevet plads et batteri, der holder dem kørende i cirka seks timer. Du kan gemme dem væk i en lille ladeæske, som giver en samlet lyttetid på op til 36 timer, men så skal du også slå den strømslugende støjreduktion fra.


+ Små ørepropper

+ God lydkvalitet

– Ikke så god støjreduktion i mikrofonen

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Jabras Elite 10 giver en flot lyd i musik og telefonsamtaler, men støjreduktionen i mikrofonen er ikke helt perfekt.

Specifikationer

Mærke
Jabra
Frekvensområde
20Hz - 20000Hz
Batteritid
36 timer med ladeæske
Tilslutning
Bluetooth 5.3
Vægt
2 x 5,7 g