Mikrofonen kan hurtigt afmonteres, når du ikke bruger den.

ASUS ROG Theta 7.1

Lydkvaliteten er fin, og surround-lyden er overbevisende, men det er et tungt headset.

af Morten Skeldal Østergaard #Høretelefoner og headsets #Asus
9.4

Det er hårdt at sidde med headsettet ROG Theta på hovedet i længere tid ad gangen, men den høje lydkvalitet er det hele værd.

Feinschmeckere kan sikkert finde bedre hifi-hovedtelefoner i denne prisklasse, men ROG Theta har et solidt udvalg af muligheder i tilgift til den gode lyd.

Tilslutningen foregår med USB C, og det er et særdeles kraftigt, stofbelagt kabel, signalet bevæger sig igennem.

Du skal ikke være nervøs for om headsettet bliver væk i rodet på skrivebordet. Det er nemlig kæmpestort. Det betyder blandt andet, at der er god plads til ørerne i de enorme kopper. Desværre er der også den bieffekt, at headsettet er temmelig tungt at have siddende på hovedet.

Grunden til, at headsettet virker noget forvokset, er, at det har ægte surround. Det vil sige, at der er indbygget enheder i ørekopperne, som kan give dig en komplet rumlig fornemmelse. Det virker helt efter hensigten og meget overbevisende. Vi afprøvede headsettet med et par spil og i nogle regulære surround-lydtests, og det var nemt at høre præcis, hvor de enkelte lyde kom fra i det samlede lydbillede. Det virker fuldstændig, som om du var omgivet af syv højtalere.

Du kan regulere lydstyrken med en lille skyder på headsettet. Den virker uanset, om det er sluttet til en computer eller en telefon.


+ Fremragende lyd

+ Effektiv surround

– Store og tunge

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Lydkvaliteten er fin, og surround-lyden er overbevisende, men det er et tungt headset.

Specifikationer

Mærke
Asus
Frekvensområde
20 ~ 40000 Hz
Kabellængde
1,2 meter
Tilslutning
USB C
Vægt
650 gram