Arctic P324 Bluetooth Headset
Et sæt hovedtelefoner der ikke ser ud af meget, overrasker med glimrende lydkvalitet.
Hvis du står og mangler et nyt sæt hovedtelefoner til din daglige træning, så er dette sæt fra Arctic en god kandidat. De sidder i et godt og behageligt greb omkring hovedet, gnaver ikke i ørerne og koster ikke en formue.
Men vigtigst af alt er lyden. Der er nemlig god tyngde i både musik og podcasts, og hovedtelefonerne kan spille højt nok til at overdøve støj på gaden eller i fitnesscenteret. Lydkvaliteten er absolut ikke god nok til at hovedtelefonerne bør bruges til at sidde og nyde grammofonplader derhjemme, men til motion og transport klarer de sig glimrende.
Hovedtelefonerne betjenes med fem knapper, der sidder på højre hørebøf, og efter lidt øvelse er de ret nemme at holde styr på. Der kan skrues op og ned for lyden og skiftes frem og tilbage mellem numre. Den midterste knap fungerer som start og stop, og bruges også til at starte bluetooth-forbindelsen. Hovedtelefonerne har ret let ved at oprette forbindelse til andre enheder, hvilket bestemt ikke kan siges om alle bluetooth-produkter.
Hovedtelefonerne kan købes her
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Rigtig god lyd, et behageligt greb om hovedet og en fornuftig pris. Hvis du mangler nye trådløse hovedtelefoner, er her et oplagt bud.
Specifikationer
- Mærke
- Arctic
- Frekvensområde
- 18 Hz - 22 kHz
- Batteritid
- 15-20 timer
- Tilslutning
- Bluetooth
- Vægt
- 78 g