Den brede fod er et solidt fundament for skærmen.

WD Red SA500 SATA SSD, 500 GB

SA500 er en SSD, der sætter ekstra fart på din NAS, men du får mere for pengene i de større udgaver af dette drev.

af Morten Skeldal Østergaard #Harddisk #Western Digital (WD)
7.7

Du får mere fart på filoverførslerne på dit netværk, hvis du erstatter en traditionel, mekanisk harddisk i din NAS med WD Red SA500

Western Digitals Red-serie er nemlig beregnet til at sætte i en NAS, som er en type minicomputer, der kan bruges til at opbevare filer, så du har adgang til dem fra alle enheder på dit netværk som fx computere eller dit Smart TV.

SATA-teknologien er ikke den hurtigste tilslutning, der findes i dag, men det er den, der sidder i stort set alle NAS-drev, så valget er fornuftigt nok. Og en SSD er under alle omstændigheder hurtigere end en mekanisk harddisk og udsender samtidig mindre varme og støj.

Vi monterede SA500 i en almindelig pc for at måle hastigheden optimalt. Drevet viste sig at kunne læse 558 megabytes data i sekundet og skrive 488 megabytes i sekundet. Det er ikke prangende, men til brug i en NAS, hvor det ofte vil være hastigheden på dit netværk, der udgør en flaskehals, er det fint nok.

SA500 skulle angiveligt være mere holdbar end andre SSD’er. Derfor kan det i teorien klare sig bedre i en NAS, der altid står tændt. Det vil tage flere år at teste, om det nu også forholder sig sådan, så vi er nødt til at tage Western Digitals ord for det.

Vi testede udgaven med 500 gigabytes, som er forholdsvis dyr. Du får mere plads for pengene med de større versioner af SA500 på 1, 2 eller 4 terabytes.


+ God erstatning af mekanisk harddisk

+ Skabt til brug i NAS

– Forholdsvis høj pris

– Ikke så hurtig som de bedste SSD-drev

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

SA500 er en SSD, der sætter ekstra fart på din NAS, men du får mere for pengene i de større udgaver af dette drev.

Specifikationer

Mærke
Western Digital (WD)
Type
SSD
Kapacitet
500 GB
Tilslutning
SATA
Pris pr. gigabyte
1,13
Størrelse
2,5 tommer