Der er ingen knapper eller lys på drevet – bare en enkelt USB-port.

WD My Passport SSD, 1 TB

My Passport SSD er et ekstremt hurtigt eksternt drev, men du skal have en ny USB-port for at opnå tophastigheden.

af Morten Skeldal Østergaard #Harddisk #Western Digital (WD)
9.6

My Passport SSD er et eksternt drev, der sluttes til USB-porten, så du kan tage backup af dine filer eller bare tage dem med dig i lommen.

Det lille drev fylder og vejer meget lidt, og så er det lynhurtigt. Det sidste skyldes dels, at der gemmer sig en topmoderne SSD inde i det lille kabinet, og dels at drevet kobles til pc’en med en af de hurtigste USB-standarder ved navn USB 3.2 Gen 2×2. Du kan også sagtens bruge drevet, hvis din pc ikke har denne type port, men så virker din USB-port bare som en flaskehals på overførselshastigheden.

Western Digital siger, at drevet kan nå op på 1.080 megabytes i sekundet. Vi målte 969 megabytes i læsehastighed fra drevet, så det er ikke helt ved siden af.

Der følger et USB-C til USB-C-kabel med til drevet, men du kan også bruge den medfølgende adapter til at koble drevet til en gammeldags USB-port.

Drevet blev temmelig varmt under vores hastighedstest. Det fordelte dog varmen ligeligt på hele kabinettet, så den blev ledt fint væk og kabinettet var kølet af igen kort tid efter.

På drevet ligger nogle småprogrammer til blandt andet backup og kryptering af dine filer. Du kan finde mere avancerede, gratis programmer i Fordelszonen på vores hjemmeside, men Western Digitals værktøjer kan sagtens bruges i en snæver vending.


+ Hurtige overførsler

+ Lille og let

– Bliver varmt

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

My Passport SSD er et ekstremt hurtigt eksternt drev, men du skal have en ny USB-port for at opnå tophastigheden.

Specifikationer

Mærke
Western Digital (WD)
Type
Ekstern SSD
Kapacitet
1 terabyte
Tilslutning
USB-C
Pris pr. gigabyte
1 krone
Størrelse
10 x 5,5 x 0,9 cm
Andet
969 MB/sekund læsning, 833 MB/sekund skrivning