Drevet er kun otte centimeter langt og lidt over 2 centimeter bredt.

WD Black SN750 SE NNVMe SSD

Black SN750 SE NNVMe SSD er et hurtigt SSD-drev, der sætter fuld fart på fx opstarten af Windows.

af Morten Skeldal Østergaard #Harddisk #Western Digital (WD)
9.5

WD Black SN750 SE er et hurtigt SSD-drev til din pc. Drevet bruger en af de lynhurtige M.2.-båse i computeren.

Hvis du har en nyere stationær pc, er det muligt, at den har en ledig bås, og så kan du bare sætte drevet i og bruge det med det samme.

Hvis du derimod skal udskifte en SSD, der allerede sidder i maskinen, er du nødt til at klone dens indhold til WD Black SN750 SE først. Der følger ikke software med, så det må du selv sørge for. Det kan fx være Macrium Reflect Free, som du kan hente gratis i Fordelszonen på Komputer for alles hjemmeside.

Til kloningsprocessen kan du købe en ekstern boks til USB-porten. Den koster et par hundrede kroner, og når du er færdig med kopieringen, kan du sætte det gamle drev i boksen og bruge den som en ekstern SSD.

Western Digital lover overførsler på 3.600 megabytes i sekundet, og vores målinger af drevet ved hjælp af testprogrammet CrystalDiskMark lå faktisk helt tæt på den hastighed. Du får altså et hurtigt drev til en god pris her.

Vores testede model havde plads til 1 terabyte data, men du kan også købe drevet med 250 eller 500 gigabytes.


+ Hurtige overførsler

+ God pris

– Ingen software

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Black SN750 SE NNVMe SSD er et hurtigt SSD-drev, der sætter fuld fart på fx opstarten af Windows.

Specifikationer

Mærke
Western Digital (WD)
Type
Intern SSD
Kapacitet
1 TB
Tilslutning
M.2
Pris pr. gigabyte
1,09 kroner