Toppen er beklædt med stof, men de andre sider er bare spinkel plastik.

Seagate OneTouch SSD, 500 GB

Seagate OneTouch SSD er et fint lille SSD-drev, men prisen per gigabyte er lige i overkanten.

af Morten Skeldal Østergaard #Harddisk #Seagate
7.9

Seagate lover overførsler på op til 400 megabytes i sekundet med det lille eksterne SSD-drev, OneTouch, og det løfte lever drevet faktisk også op til.

Drevet var klar til brug, så snart vi havde sluttet det til pc’en, og vi målte en læsehastighed på 445 megabytes i sekundet og en skrivehastighed på 119 megabytes i sekundet. Flaskehalsen på overførslen er USB 3.2 Gen 1-standarden, som drevet benytter. Overførslen bliver simpelt hen ikke hurtigere af, at du sætter det i en nyere USB 3.2 Gen 2-port.

Den lille boks ser eksklusiv med lidt stofbeklædning på toppen, men når du løfter drevet, kan du mærke, at det er fremstillet i plastik. På den ene side sidder en USB-port til det korte kabel hen til computeren. Der er ingen knapper eller lamper eller andet godt.

USB-kablet ender i et “almindeligt” USB-A-stik. Hvis din pc kun har den nyere USB-C-port, så er du nødt til at anskaffe dig et lille adapterstik, for sådan et følger ikke med drevet.

På drevet ligger et lille introduktionsprogram, der hjælper dig med at installere et udvalg af programmer. Der er fx et basalt backup-program fra Seagate, så du nemt kan kopiere mapper fra pc’en til drevet. Der er også tidsbegrænsede tilbud fra en fototjeneste og softwarefirmaet Adobe.

Modellen, vi testede, havde en kapacitet på 500 GB, og prisen per gigabyte var lige i overkanten i forhold til drev med større kapacitet, som vi har testet på det seneste. Dem kan du læse vores tests af her i Testzonen.


+ Lille og let drev

+ Ser eksklusivt ud

– Kun USB-A

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Seagate OneTouch SSD er et fint lille SSD-drev, men prisen per gigabyte er lige i overkanten.

Specifikationer

Mærke
Seagate
Type
Ekstern SSD
Kapacitet
500 gigabytes
Tilslutning
USB 3.2 Gen 1
Pris pr. gigabyte
1,25 kr
Størrelse
7,5 x 5,6 x 1 cm