WiZ Imageo 2L
Wiz-lampen er en godt bygget lampe, der giver dig en billig genvej til at få smart, fjernstyret lys i dit hjem.
Det er svært ikke at synes godt om lampen WiZ Imageo 2L. For en beskeden pris får du nemlig en komplet lampe med to monterede pærer, der kan ændre farve, som du ønsker det.
Lampen er robust bygget i metal, og det er et overkommeligt projekt at hænge den op. Der medfølger en metalbøjle, som skrues op på væggen. På lampens bagside sidder en klemmerække, som skal skrues fast på en ledning, og så skal du bare skrue lampen op på bøjlen med et par små skruer.
Lyset styres med en app, som du kan hente til din iPhone eller Android-telefon. App’en har ikke helt så mange muligheder som hos den største konkurrent, Philips Hue, men du kan uden problemer tænde og slukke lyset eller ændre kulør på det. WiZ-lampen virker også med de mest udbredte systemer til styring af et Smart Home, så du fx kan styre lyset ved hjælp stemmekommandoer til Google Assistent.
“2L” i lampens navn fortæller, at der er to spots. Du kan også købe versioner af Wiz Imageo med én eller tre spots, hvis du foretrækker det.
På producentens hjemmeside kunne vi læse os frem til, at pærerne er udskiftelige. Det lykkedes os med en del besvær at åbne lampen og tage en pære ud. Det er samme type GU10-spots, som bruges til indbygning i loftet, og det er således ingen sag, at finde en nye pære – også hvis du vil bruge et andet mærke. Det er dog ikke noget, der behøver ske lige med det første, for ifølge Wiz kan pærerne holde helt op til 15.000 timer.
+ Virkelig god pris
+ Udmærket app
+ Robust bygget
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Wiz-lampen er en godt bygget lampe, der giver dig en billig genvej til at få smart, fjernstyret lys i dit hjem.
Specifikationer
- Mærke
- Wiz
- Produkttype
- Smart lys
- Mål
- 25 x 2,3 x 10,5 cm
- Tilslutning
- Wi-Fi