De hvide lysdioder kan vise tekst og tal som en rullende lysavis.

Withings BPM Core

Med BPM Core kan du selv holde øje med dit blodtryk ved hjælp af en app på din telefon.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #Withings
9.3

Withings BPM Core gør dig klar til at “lege” læge hjemme i dagligstuen. Den digitale blodtryksmåler giver nemlig et præcist billede af både blodtryk og puls, og resultatet bliver gemt med det samme i en app på din telefon.

Det tager kun et øjeblik at parre BPM Core med telefonen. En samling lysdioder på blodtryksapparatet virker som skærm og fortæller, at nu er det klar til brug.

Nu skal det kraftige, brede bånd, der holder måleren tæt på din arm, vikles om overarmen. Det er indrettet sådan, at du kan gøre det med én hånd, så du kan klare hele operationen alene.

Når båndet er på plads, skal du bare trykke et par gange på en knap på BPM Core – så sørger en motor for at stramme båndet tæt om din arm, og du skal sidde helt stille, mens dit blodtryk bliver målt. Til sidst viser BPM Core resultatet, og tallene sendes også til din telefon.

For at måle præcisionen i BPM Core allierede vi os med en erfaren hospitalssygeplejerske og testede apparatet imod en professionel blodtryksmåler. Det viste sig, at der maksimalt var et udsving på et par procent mellem de to blodtryksmålere. Så meget kan resultaterne faktisk også svinge, hvis man får lavet to målinger i træk med det professionelle blodtryksapparat, så det er en helt acceptabel afvigelse.

Derefter får du resultatet af din måling frem på telefonen i Withings udmærkede helbreds-app, Health Mate. Du får også en vurdering af, om dit blodtryk er normalt, eller om der er grund til bekymring.

Health Mate gemmer resultaterne, så du kan følge udviklingen i dit blodtryk gennem længere tid.

App’en er den samme, som den der bruges med Withings’ andre produkter som badevægte, søvnmålere og ure, så du kan virkelig nærstudere dit helbred, hvis du investerer i det hele.


+ Præcis blodtryksmåling

+ Du kan selv måle dit blodtryk

+ Følg dit blodtryk gennem længere tid

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Med BPM Core kan du selv holde øje med dit blodtryk ved hjælp af en app på din telefon.

Specifikationer

Mærke
Withings
Produkttype
Blodtryksmåler
Tilslutning
Wifi eller Bluetooth