Turtle Beach Recon Controller
Recon Controller fungerer bedre end mus og tastatur til mange typer spil.
Recon Controller gør det lidt sjovere at spille på pc’en.
Controlleren er kraftigt inspireret af udseendet på Microsofts controllere til firmaets Xbox-spillekonsol. Den har også cirka samme størrelse, og det betyder, at Recon Controller passer bedst i et par mellemstore voksenhænder.
For at slutte controlleren til skal du blot sætte det tre meter lange USB-kabel i pc’en. Så er du klar til kamp.
Tastatur og mus er oprindeligt skabt til henholdsvis at indtaste tegn og styre en grafisk brugerflade som i fx Windows, og de er måske ikke altid de bedste redskaber, når du vil spille på pc’en. Vi brugte Recon Controller til at spille flere forskellige slags spil, og det fungerede bedst, når styringen ikke var alt for kompliceret. Vi foretrak bilspil og platformspil, hvor controlleren gav en bedre føling med det, der skete på skærmen. Det hjalp også, at der er såkaldt haptisk feedback i controlleren. Det kommer til udtryk som små vibrationer, der er synkroniseret med det, der sker på skærmen, når din figur fx falder og slår sig. Til skydespil var det stadig klart bedst at have venstre hånd på tastaturet og højre hånd på musen.
Du kan koble et headset til i bunden af Recon Controller og styre lyden med knapper i toppen af controlleren. Der er mange funktioner til de få knapper, og de enkelte knapper skifter funktion alt efter sammenhængen. Det kan godt virke lidt forvirrende, og vi måtte ty til manualen et par gange for at finde ud, hvordan det fungerede.
Udover Windows virker controlleren også med spillekonsollerne Xbox One og Xbox Series S og X.
+ Stik til høretelefoner
+ Bedre føling med mange spil
– Lidt besværlige indstillingsmuligheder
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Recon Controller fungerer bedre end mus og tastatur til mange typer spil.
Specifikationer
- Mærke
- Turtle Beach
- Produkttype
- Controller
- Mål
- 18 x 18,3 x 7,3 cm
- Vægt
- 300 gram
- Tilslutning
- USB