Hullet foroven gør det nemt at sætte Tile Pro fast i en nøglering.

Tile Pro

Tile Pro sørger for at dine nøgler ikke bliver væk – i hvert fald ikke hvis du mister dem i byen.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #Tile
9.3

Tile Pro passer godt på dine ejendele, så du kan finde frem til dem ved hjælp af en app på din telefon.

Den lille, sorte tracker-brik passer fint i et nøglebundt. Du forbinder den til Tile-app’en på din telefon via Bluetooth, og herefter kan du bruge app’en til at pejle dig frem til Tile Pro ved at holde øje med signalstyrken mellem telefonen og den lille Tile-tracker. Det fungerer fint nok, men det ville have været rart med en retningspil, så du slap for at krydse rundt i huset for at gøre signalet stærkere. Heldigvis begynder Tile Pro samtidig at bippe så højt, at du kan høre den et par rum væk.

Du kan omvendt også bruge Tile Pro til at finde din telefon. Hvis du dobbelttrykker på knappen på Tile Pro, begynder Tiles app at udsende en høj alarm, så du kan høre telefonen selv om den skulle have gemt sig mellem et par sofapuder.

Disse funktioner er afhængige af, at Tile Pro er inden for Bluetooth-rækkevidde af hinanden. Det vil i dette tilfælde sige cirka 20 meter. Vi lagde Tile Pro i den ene ende af et parcelhus, og på nær et par meter kunne den række hele vejen gennem alle husets rum. Det er usædvanlig langt for et Bluetooth-signal i sådan en lille dims.

Når Tile Pro bevæger sig væk fra telefonen og ud i verden, er du afhængig af, at andre Tile-brugere kommer i nærheden af den med Tile-app’en på deres telefon. Så sender app’en automatisk besked videre til dig via Tiles servere på internettet, hvor efter du på et kort kan se, hvor din Tile Pro – og dermed også dine nøgler – befinder sig.

Denne funktion fungerer fint i byer. Vores Tile Pro blev registreret tre steder på en fem kilometer lang tur ud på landet. Det stod knapt så godt til, når vi bevægede os ud på landet. Her var der kun et enkelt registreret punkt på en 30 kilometer lang tur.

Du kan koble flere Tile-brikker og faktisk også telefoner til din Tile-konto, så du kan finde frem til dem alle via den meget overskuelige app. Alle enhederne bliver vist i små kasser på app’ens hovedskærm, og så skal du bare trykke på den ønskede enhed for at begynde at lede efter den.


+ Stor Bluetooth-rækkevidde

+ God app

– Ikke så god på landet

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Tile Pro sørger for at dine nøgler ikke bliver væk – i hvert fald ikke hvis du mister dem i byen.

Specifikationer

Mærke
Tile
Produkttype
Tracker
Mål
5,8 x 3,2 x 0,75 cm
Vægt
12 gram
Tilslutning
Bluetooth