Tile Slim er formet som et kreditkort, Sticker-modellen er lille og rund, og Tile Mate kan bruges som nøglering.

Tile Mate, Tile Sticker, Tile Slim (2022)

Trackerne fra Tile er effektive til at finde dine forsvundne ting – især hvis de befinder sig i en by.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #Tile
9.0

Det amerikanske firma Tile har opdateret hele sin serie af små elektroniske GPS-trackere med nye modeller. De nye produkter er stort set magen til forgængerne, og i dette tilfælde er det en god ting.

Serien byder på tre trackere, som alle har de samme grundlæggende tracking-funktioner: Der er Mate, som passer til en nøglering, og der er Sticker, som er en knapformet tracker med klistrende bagside, så den kan sættes fast på alt lige fra et brilleetui til et hundehalsbånd eller en cykelsaddel. Endelig er der Slim, som er på størrelse med et lidt tykt betalingskort, så den passer lige i tegnebogen.

De tre trackere får trådløs forbindelse til din telefon via Bluetooth, og så kan du få dem til at udsende en høj lyd, hvis du er indenfor rækkevidde og har problemer med at finde de ting, du har sat dem fast på.

Du kan også finde frem til trackeren, hvis den er udenfor Bluetooth-rækkevidde. Så er du dog afhængig af, at andre brugere af Tiles smartphone-app opfanger trackerens signal, så du kan se på et kort i din egen app, hvor du kan finde den forsvundne genstand. Den funktion fungerede lige så godt som i vores test af Tiles lidt dyrere Pro-model.

Opsporingen af Tile-brikkerne virker bedst i tætbyggede områder. På landet er dækningen knapt så god, og der kan godt være langt mellem punkterne, hvor trackerne bliver registreret på kortet.

Priserne for de tre trackere ligger på 199 kroner for Tile Mate, 229 kroner for Sticker og 259 kroner for Tile Slim. Stykprisen er lidt lavere, hvis du køber en dobbeltpakning.


+ Velfungerende app

+ Kan sættes fast på stort set alt

– Virker ikke så godt på landet

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Trackerne fra Tile er effektive til at finde dine forsvundne ting – især hvis de befinder sig i en by.

Specifikationer

Mærke
Tile
Produkttype
GPS-tracker
Tilslutning
Bluetooth