Suunto 5
Suunto 5 har mange gode funktioner, men de kan være lidt svære at finde rundt i, og skærmen er alt for lyssvag.
Finske Suunto fremstiller som regel store og robuste fitness-ure, og firmaets seneste GPS-ur er ingen undtagelse: Suunto 5 gør sig bedst på en velvoksen mandearm. Urets skive er omkranset af en bred metalramme, og det kan godt virke ret voldsomt på et spinkelt håndled.
Størrelsen betyder også, at der er blevet plads til nogle gode store knapper til at betjene uret med. De er nemme at trykke ind – selv med løbehandsker på. Skærmen er ikke berøringsfølsom, så du er afhængig af at kunne bruge knapperne til at styre uret.
Menusystemet er desværre ikke så intuitivt, så der gik noget tid, før jeg kunne bevæge mig sikkert rundt mellem urets mange funktioner. Men når først man har fod på det, så er der mange gode funktioner. Udover de mest basale funktioner som GPS og skridttæller, er der også indbygget en pulsmåler. Den er meget synlig på bagsiden med sit krafige grønne LED-lys. Det kunne være rart, hvis uret selv kunne registrere, at det ikke længere sad på armen, så det ikke tændte lyset i tide og utide, når man lagde det fra sig på natbordet. Men der er nu også god grund til at beholde uret på om natten, for det kan også registrere dit søvnmønster.
Den indbyggede skridttæller holder ikke bare øje med, hvor mange skridt du går i løbet af en dag, men kan også vise et lille pindediagram over den forløbne uge.
Registreringen af din gå- eller løbetur kan ikke blot vises på din pc, når du kommer hjem. Du kan faktisk også se den direkte på Suunto 5’s skærm. Så er det slut med at fare vild på løbeturen. Urets allerstørste problem er bare, at det ofte er meget svært at se, hvad der sker på skærmen. Den er simpelthen for lyssvag. Der er indbygget lidt baggrundsbelysning, men den gør kun forskel i mørke, og det er faktisk også svært at tyde skærmen i dagslys. Det er en skam, for Suunto 5 har en meget lang batteritid på adskillige dage. Det gør også uret egnet til at gå med som almindeligt armbåndsur, men det nytter jo ikke så meget, hvis man har svært ved at se, hvad klokken er.
+ Super batteritid
+ Mange funktioner
– Lyssvag
– Ikke så brugervenligt
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Suunto 5 har mange gode funktioner, men de kan være lidt svære at finde rundt i, og skærmen er alt for lyssvag.
Specifikationer
- Mærke
- Suunto
- Produkttype
- GPS-ur
- Vægt
- gram
- Tilslutning
- USB-kabel med klips til uret