Sonys MP-CD1 er en batteridrevet projektor, som du nemt kan koble til en bærbar computer.

Sony Mobile Projector MP-CD1

Mangler du en kompakt, transportabel projektor? Så er Sony Mobile Projector MP-CD1 måske løsningen. Den lille projektor er både hurtig at sætte op og nem at bruge.

af Mathias Alsted Lund Flinck #Diverse #Sony
8.5

Tag den ud af etuiet, sæt et HDMI-kabel i din pc og tryk på én enkelt knap. Det er alt, du skal gøre for at projektere billedet fra din pc og op på en væg med Sonys lille projekter, Mobile Projector MP-CD1. Den er skræddersyet til hurtig fremvisning af indhold fra din bærbare computer eller telefon, og den opgave klarer den glimrende.

Projektoren sørger selv for at rette billedet, så det vises uden skrånende sider, og med en fokus-knap på siden kan du nemt justere dig til et skarpt billede. Pæren er lige akkurat stærk nok til at vise et tydeligt billede ved let dagslys, hvis du placerer projektoren i et par meters afstand til et lærred eller en hvid væg.

Opløsningen er kun på små 854 x 480 pixels, hvilket er i den lave ende, så du skal ikke forvente et knivskarpt billede med masser af detaljer. Den er derfor ikke velegnet til at vise små tekster, men skal du vise feriebilleder og præsentationer er den en god løsning.

Sidstnævnte kræver dog adaptere, for der følger ikke kabler med til at tilslutte telefonen, hvilket virker underligt, når den er tænkt til netop det formål, og da det er langt fra alle nye bærbare computere, der er udstyret med en almindelig HDMI-port, som det medfølgende kabel kræver.

Det er dog det eneste kabel, som du skal bruge under fremvisningen, for projektoren er batteridrevet og kan holde op til to timer på en enkelt opladning, hvilket er ganske imponerende for en projektor, der ikke er meget større end en moderne telefon.

+ Nem at indstille
+ Transportabel
+ Hurtig tilslutning
– Lav opløsning

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

MP-CD1 er en smart projektor til din bærbare pc eller telefon, men opløsningen er en smule lav.

Specifikationer

Mærke
Sony
Produkttype
Projektor
Mål
15 x 8,2 cm
Vægt
280 gram
Tilslutning
HDMI
Andet
2 timers batteritid, opløsning: 854 x 480 pixels,